Biografanmeldelse
24. juni 2015
Træk vejret
Lou de Laâge (tv) og Joséphine Japy spiller de to unge kvinder Sarah og Charlie, der er hinandens diametrale modsætninger. Sarah er en udfarende vildbasse og Charlie klassens stille pige, der dog lokkes med til fest. Foto | Alice Dardun

Træk vejret

Fransk film med fremragende skuespillerpræstationer udforsker ungdommens forbandede følelsesliv.

Af Samina Jakobsen

Vi kan alle huske det. De ulidelige ungdomsår, hvor hver en følelse blev følt for første gang og derfor syntes så uendeligt meget større. Hjerte og smerte afløste uafladeligt hinanden, imens man forvirret forsøgte at finde ud af, hvem man i virkeligheden var.

Hvordan disse store følelser kan tage overhånd og forpeste ens liv, blev livligt diskuteret i Frankrig i 2001, da den kun syttenårige Anne-Sophie Brasme udkom med Respire. Nu er bogen blevet filmatiseret og instrueret af Mélanie Laurent, bedst kendt for sin rolle som hævnende modstandskvinde og biografejer i Tarantinos Inglourious Basterds.

Charlie (Joséphine Japy) er den stille pige i klassen. Hun laver sine lektier, smiler og forsøger at være med i samtaler, imens hun tumler med forældrenes nylige brud og morens knuste hjerte.

Sarah (Lou de Laâge) er Charlies modstykke. Som udfarende, sjov, sexet og højtråbende får hun hurtigt gjort sig populær, da hun starter i Charlies klasse. Men det er Charlie, hun knytter sig til, og hurtigt får de to piger opbygget et nært venskab, hvor der drikkes, festes og afprøves grænser. En tur i sommerhus ender som en light-udgave af Adèles liv – kapitel 1 & 2, og Charlie begynder nu at få stærke, besættende følelser for sin veninde, mens Sarah har sine egne hemmeligheder, som komplicerer deres venskab yderligere.

Træk vejret er Laurents anden spillefilm, og i første halvdel af filmen aner man visse begyndervanskeligheder. Farverne er dæmpede i en naturalistisk ramme, hvorimod det håndholdte kamera forsøger sig med påtagede kunstneriske indstillinger. Eksempelvis siger et nærbillede af Sarahs ansigt filmet oppefra, mens hun ligger på ryggen og ryger, ikke meget andet end, at det ser godt ud. Og at filme ryggen af en person, der langsomt går ud i havet, som et symbol på frihed eller det modsatte, er en kliché.

Men langsomt fjernes hvalpefedtet fra fortællingen, og i sidste halvdel af filmen skæres der så meget ind til benet, at de følelsesmæssige, blodige sår er helt åbne.

Charlie finder ud af Sarahs hemmelighed, som kan ødelægge hendes ry. Hun er frustreret over den manglende interesse fra venindens side og tæt på at fortælle hemmeligheden videre.

Hvad der lyder som det rene teenagefnidder, bliver i Træk vejret formidlet med en sådan nerve, at man fornemmer, hvor meget der er på spil.

Sarah er ved at miste sin identitet, og i et krampagtigt forsøg på at fastholde den begynder hun nu en ren smædekampagne mod Charlie. Og det er ikke for børn! Charlie tager stiltiende imod tæskene, mens hun fjerner sig mere og mere fra klassekammeraterne.

Selv på de bagerste biografsæder fornemmer man den knugende, klaustrofobiske stemning mellem de to hovedroller, og Laurent viser her sit talent som instruktør. De unge skuespillere, nu tyveårige Joséphine Japy og 25-årige Lou de Laâge, gør det ganske enkelt fremragende. Særligt Japy formidler de indestængte følelser på overbevisende manér. I en mareridtsagtig scene river hun i desperation nærmest sig selv til blods, da hun igen og igen med hårde strøg fører sin hårbørste gennem håret.

Samtidig forsøger instruktøren at sætte spørgsmålstegn ved offer- og bøddel-rollerne, da Charlies besættelse også har konsekvenser for Sarahs opførsel. Det falder dog mindre heldigt ud, for sympatien for Charlie er blevet så solidt opbygget gennem hele filmen, at det er noget nær umuligt at få publikum til at vende sig mod hende.

Symbolsk har titlen stor betydning for slutningen, hvor den astma-ramte Charlie forsøger at vinde kampen over den storrygende Sarah. Til slut sidder man også selv helt åndeløs og har svært ved at trække vejret.

Titel:
Træk vejret

Original titel:
Respire

Land:
Frankrig

År:
2014

Instruktør:
Mélanie Laurent

Manuskript:
Mélanie Laurent, Julien Lambroschini

Medvirkende:
Joséphine Japy, Lou de Laâge,

Spilletid:
91 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
25. juni 2015

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
19. mar. 2019
Ramen Shop

Ramen Shop

Biografanmeldelse
07. jan. 2019
Før frosten

Før frosten

Serieanmeldelse
19. okt. 2018
Making a Murderer – sæson 2

Making a Murderer – sæson 2

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro