Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

Erik Clausens tag på demens i arbejderklassen, der stadig husker en bedre, socialdemokratisk fortid, er hans bedste film i årevis.

De mindste begivenheder får en skæbnesvanger tyngde i spændende Sundance-vinder, som bygger på en historie, der er larger than film.

Ole Christian Madsen har lavet en fejende flot, farve-knaldet film, men den fanger langt fra ånden fra den unge steppeulv Eik Skaløe – han havde fortjent bedre.

Fransk søskendedrama med Marion Cotillard og Melvil Poupaud er så kunstigt og manieret, at ethvert forsøg på at engagere sig saboteres.

Svensk filmkomik bygget på verdensomspændende bestsellerroman tager tykt pis på (verdens)historien med humor, druk og masser af dynamit.

En af sidste års mest mystificerende, roste og betagende film kom aldrig i biografen. Men nu kan Under the Skin med Scarlett Johansson som rumvæsen på mandejagt ses som månedens film i Cinemateket.

Svensk horrorfilm om en familie, der flytter ind i et nyt hus, er skræmmende som ind i helvede.

Sjette bildrøn er en underholdende actionfilm, hvor bilerne dog er trådt i baggrunden – blandt andet for danske Kim Kold, der krøller Vin Diesel sammen som en tændstikmand.

Afghansk flygtning deler som voksen sin rystende historie i animeret, dansk dokumentar, der viser, hvordan et traume kan ændre et menneskes identitet.

Der er for lidt Justin Bieber i ”dokumentarfilmen” om Justin Bieber, der ligner en sukkersød reklame.

Satirisk drama om kvinders hårde liv i en religiøs mandeverden skaber slående billeder fra et forarmet, men smukt østeuropæisk land. 

A Late Quartet er en rigtig voksenfilm med gnistrende gode skuespillere i Christopher Walken, Philip Seymour Hoffman, Catherine Keener og Imogen Poots.

Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.

En palæstinenser og en israeler bliver tvunget sammen i sentimental film fra instruktøren bag Citronlunden, der måske var et lucky punch.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.