Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Paul Greengrass’ pendant til Kapringen har mere suspense, mere action og mere politik. Den er muligvis fuld af løgn, men dens fjendebillede er rigt på nuancer.

Historien om rockstjernen Janis Joplin lider under allerede at være fortalt på film. Men solidt dokumentarhåndværk genopliver den ustabile, livsglade charmørinde.

Chilenske Pablo Larraín smider bombe efter bombe i sin intense og stilbevidste tusmørke-thriller om en præstelig tavshedssammensværgelse.

Det er overraskende spændende at være med på verdens tåbeligste polarekspedition.

Dokumentar tegner et intimt og bittersødt portræt af krimiforfatteren Patricia Highsmith, der skrev om aparte eksistenser og selv blev offer for samtidens snærende moral.

Livet og kunsten flyder raffineret og humoristisk sammen i eksistentielt midtvejskrisedrama med Juliette Binoche og Kristen Stewart.

Yvan Attals begavede drama er den #MeToo-film, som vi har ventet på, og som burde få flere debattører til at tænke sig om en ekstra gang.

Guillermo del Toro er beviset på, at barndommens nørderier kan komme til nytte i det voksne liv. Men karaktererne i hans nye spøgelsesfilm drukner i referencer og visuelt lir.

Anime-kronprinsen Mamoru Hosoda skuffer fælt med en sjappet omgang, der snylter på Skønheden og udyret og aldrig kommer til bunds i emnerne.

Den årlige julefilm er efterhånden en lige så fast tradition som tv-julekalenderen, og med Christian Dyekjærs julemandsdatter er vi i gode hænder.

Christian Bengtson erstatter i sin forrygende spillefilmdebut den landlige folkekomedie med en folketragedie, der er spændende som en flamboyant thriller.

Italiensk drama viser med hjerte og realisme, at livet for to flygtninge i Europa ikke er den lykkelige dans, som Facebook og popmusik ellers giver udtryk for.

Franske stjerner stråler i kærlighedsdrama for voksne, hvor kvinder analyserer sig selv igennem mænd.

Brasiliansk biopic om et lesbisk forhold mellem en digter og arkitekt er fyldt med lækre optagelser, som utvivlsomt har vakt glæde hos landets filmfonde.

Der er mere mælketand end hugtand over Genndy Tartakovskys monsterkomedie, hvor Dracula bliver morfar.

Benedict Cumberbatch spiller overbevisende som sørgende familiefar, men filmens legemliggørelse af sorgen mangler blik for det uudgrundelige.