Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Guy Ritchies spionfilm, hvor CIA og KGB arbejder sammen, byder på dygtigt koreograferet action-orgier. Men fyldet er tyndt.

Meryl Streep går all in som falleret rockmusiker og fraværende mor i et komediedrama, som byder på energiske live-optrædener, men en ujævn fortælling.

Tobias Lindholm har lavet årets vigtigste – og sandsynligvis bedste – danske film om de mentale følgevirkninger af Danmarks krigsdeltagelse i dette årtusinde.

Endelig en romantisk komedie, der rent faktisk er sjov, skriver vor anmelder, som tilmed kneb en enkelt tåre over Amy Schumer og Bill Hader.

En skuespillerinde sætter sin karriere på spil, når hun bliver gravid. Vigtig og sanselig hybriddokumentar tackler moderskabets tabuer.

En smuk og vigtig dokumentar om Grønlands første drag queen skraber ikke dybt nok til at komme under isens overflade.

Der bliver løbet endnu hurtigere i anden afdeling af Maze Runner-serien, men den dybere mening leder man stadig forgæves efter.

En litauisk film om to kvinder fortæller gribende om den ungdomsforelskelse, der kan ændre hele ens verden. Her er symbolik i bændelorme og konkylier.

Tobey Maguire imponerer som det maniske skakgeni Bobby Fischer, der i 1972 slog russiske Boris Spasskij i årtiers bedste spil skak.

Frustrationen i det græske samfund eksploderer i Syllas Tzoumerkas drama, der med energisk realisme er et væsentligt vidnesbyrd om tilstanden i den unge generation.

Filmen om gangsta-rappens fædre, N.W.A., tegner et subjektivt, men rørende og essentielt portræt, hvor ikke bare rapfans kan være med.

Selv om man flere gange sidder på kanten af stolen, formår Everest ikke at skabe indsigt i, hvorfor nogle mennesker risikerer liv og lemmer for at bestige verdens højeste bjerg.

Karnevalistisk dokumentar giver et energisk portræt af de håbefulde melankolikere i Arcade Fire, der lystigt leger med den medieverden, de kritiserer.

Et forpjusket og knuselskeligt generationsportræt af hiphoppere fra den digitale tidsalder. Skuespillet er uerfarent, men humoren er spændstig som en morgen-stådreng.

Måske var etteren en tak sjovere, men Klovn Forever byder på timing, mikromimik og funny bones i verdensklasse. Og den stående 69’er bliver med garanti sidste skrig i de små danske hjem dette efterår.

Håndværket og præstationerne er forrygende i autentisk, fransk gangsterfilm, som godt kunne være strammet lidt op.