Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

Guillermo del Toro er beviset på, at barndommens nørderier kan komme til nytte i det voksne liv. Men karaktererne i hans nye spøgelsesfilm drukner i referencer og visuelt lir.

Livet og kunsten flyder raffineret og humoristisk sammen i eksistentielt midtvejskrisedrama med Juliette Binoche og Kristen Stewart.

Michael Fassbender og unge Kodi Smit-McPhee er et forrygende makkerpar i et uhøjtideligt og fejende flot livtag med den ellers bedagede western-genre.

Historien om rockstjernen Janis Joplin lider under allerede at være fortalt på film. Men solidt dokumentarhåndværk genopliver den ustabile, livsglade charmørinde.

Malala er fantastisk. Den unge Nobelprismodtager fortjener en dokumentarfilm – bare ikke dette dovne værk. Forhåbentlig vil der komme andre film, der gør hende ret.

Kritikeren Roger Ebert udråbte Ramin Bahrani til Amerikas næste store instruktør. Nu indfrier han alle forventninger med et mesterligt værk, der spidsformulerer finanskrisen og dens konsekvenser for helt almindelige mennesker.

Den næsten ubærligt hjerteskærende I Am Breathing rummer trods sin sygdomshistorie øjeblikke af befriende sort humor.

Drama om en maniodepressiv ægtemand smører et så tykt lag glasur på, at man intet føler i en film, der ironisk nok handler om at føle for meget.

Man leder efter verdenshistoriens fodspor i den ordløse, russiske kærlighedsfilm, der nærmest lader os dufte mulden helt ud i salen.

Den morderiske diktator Pinochet spøger i chilensk filmessay, der elegant balancerer mellem det smukke og det foruroligende.

Prætentiøs, fransk dokumentar om Noma-kokken René Redzepi kvæler sin hovedperson med velmenende kærlighed.

Jakob Ejersbos venner tager på sorgarbejdets safari i Christian Holten Bonke omsorgsfulde og rørende, men aldrig rørstrømske dokumentar om et savnet menneske.

Jesper Christensen kan ikke redde Wolfgang Beckers første spillefilm siden Good Bye Lenin!, der forsøger at spidde kunstverdenens parasitter.

Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.