Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Skildringen af en femtenårig nordmakedonsk dreng fanget mellem skole, fårehold og voksende ansvar rummer stærke øjeblikke, men blandingen af socialrealisme og drømmeagtige greb er ujævn.

Elegant fransk ensemblefilm med karismatiske Angelina Jolie har ikke det store at sige om hverken brystkræft eller modebranchen.

Jackass er film i sin reneste form, og selv om der i finalen er skruet ned for livsfaren, er idiotien intakt.

Supermans kusine forvandles til en drukkenbolt med traumer og vredesudbrud. Resultatet er en punket rumodyssé, der virker mere trodsig end heroisk.

Med voldsom livskraft og næsten religiøs intensitet er Noomi Rapace stærk som Mother Teresa i et drama, der gør helgenfiguren menneskelig – dog uden at forløse sit potentiale.

En slimklat som helt er en original idé, men japansk film drukner i et tyndt plot og tv-agtig animation, der kun i glimt løfter sig til biograflærredet.

En aztekisk dødsfløjte spreder forbandelse på en skole i akavet ungdomsgyser, der med tant og fjas kommer til at undergrave uhyggen.

Aske Bangs egenrådige gør-det-selv-film er en vild og vaklende blanding af genrer, grotesk humor og rendyrkede platheder i et portræt af udkantens skæve eksistenser.

Et velvilligt familiepublikum vil næppe kede sig, men længes du efter opfindsomme visuelle idéer og dramatisk følelsesmæssig tyngde, vil du blive skuffet.

Filmatiseringen af Colleen Hoovers romantiske bestseller leverer både rørende øjeblikke og melodrama på overarbejde.

I sprælsk satire rydder arving rivalerne af vejen i den perverterede amerikanske drøms navn, men puslespillet går ikke helt op.

Visuelt dragende musikdrama af parret bag The Brutalist blander religiøs ekstase, abort og gruppedans i et frygtløst, men overmættet portræt af kristen vækkelsesbevægelse.

Dramaet om evakueringen af den franske ambassade i Afghanistan i 2021 er ganske medrivende, men læner sig så meget op ad genreklichéer, at det føles forudsigeligt.

Sci-fi-actionfilm om kunstig intelligens er medrivende nok til, at man næsten glemmer, hvor dum den er.

Det er Jennifer Lawrences vilde og eksplosive præstation, der gør Lynne Ramsays uforsonlige drama om ulykkeligt moderskab mere interessant end egentlig gribende.

Film om et firma, der udlejer skuespillere til kunders iscenesatte virkelighed, kæmper ironisk nok selv med troværdigheden.