Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Hayao Miyazakis spillefilmdebut om storsvindleren Lupin er en festlig kupfilm, der varsler mesterinstruktørens besnærende fortællestil og detaljerigdom.

Ex Machina-instruktør viser amerikansk borgerkrig som både afstumpet ondskab og adrenalinpumpende stålstorm i action-blockbuster, som det føles forkert at spise popcorn til.

Christian Petzold leverer et virkelig morsomt portræt af en forfatters selvcentrerede lilleverden og et knapt så overbevisende billede af den store katastrofe.

Imod alle odds er historien om djævlebarnet Damiens mor og hendes fandenivoldske nonneveninde en helstøbt gyser.

Påskeharerne har det som blommen i et påskeæg, indtil skurkeræve forsøger at forpurre påsken med et vaskeægte æggekup i fantasifuld børnefilm.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Ethan Coens lesbiske b-roadmovie er fyldt med sex på den sjove og rørende måde, selv om forspillet er bedre end klimakset.

I hjertevarm hyldest til estisk saunakultur fortæller kvinder om, hvordan det faktisk er at være kvinde. Det er både barskt og befriende.

Familieidyl på landet og menneskers lange og tætte bånd til naturen står for fald, når klimakrisen banker på døren.

Bodil Jørgensen folder sig ud i charmerende trekants-komediedrama om en kvinde, der inderligt længes mod fortidens letsindighed.

Nordisk eventyr om menneskedyret mellem klogskab og grådighed løftes op i nutidig børnehøjde med elskelige figurer og masser af tissejokes.

En beskidt Pixies-sang bliver et gribende udtryk for håbløshed i animationsfilm, der i momenter kan måle sig med Pixar, når de er bedst.

Debutanten Lina Lund Jørgensen charmerer sig ind i hjertet hos publikum i befriende fordomsfri romance mellem en overvægtig gymnasieelev og en ghanesisk gut.

Trods svagheder er forhistorien til Roald Dahls Charlie og chokoladefabrikken en velproduceret og visuelt overdådig oplevelse.

Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.

Den japanske mesterinstruktør Kore-eda har skabt en gådefuld og rørende mosaik, der gradvist blotlægger personernes forbrydelser og livsløgne.