Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Ny serie sætter fokus på afroamerikanske kvinder, men rammer bredt med sin sjove og dramatiske skildring af hverdagen på den amerikanske vestkyst.

Raffineret dokumentar om flygtningekrisen ved middelhavsøen Lampedusas kyster er fortalt gennem de italienske indbyggeres egne øjne.

Ung mand søger lykken i Hollywood i veloplagt og morsom Woody Allen-komedie om kærlighed og karriere og livets skæbnesvangre mosaik.

Ron Howards dokumentarfilm om The Beatles’ turnéliv er en sand fornøjelse, der endegyldigt slår fast, at de var noget helt særligt.

Juliette Binoche er stadig skræmmende og rørende i den første af Kieślowskis Tricolore-film, hvor hun får lov at opleve den totale friheds uhyrligheder.

Stefano Sollimas gangster-thriller tegner et afgrundsmukt billede af en by badet i neonlys og mørke skygger, hvor ingen kan vide sig sikker.

Alle forfølger alle i Guldløve-vinderen Sidste nat i Caracas, der er et fascinerende uforudsigeligt drama om forholdet mellem en moden herre og en ung voldsmand.

Nick Cave forlader kunstnermyten og stiller sig frem som et sårbart menneske i en dokumentar om sønnens død og det musikalske sorgarbejde.

Rasmus Heisterbergs spillefilmdebut er et gribende eksistentielt drama om den svære overgang fra udødeligt ung mand til ansvarsfuld voksen.

Clint Eastwoods film om heltepiloten Sully er hans bedste i lang tid og en potentiel klassiker.

Filmen om nazi-jægeren i efterkrigstidens Tyskland er spændende, som kun en thriller kan være det. Oven i købet bliver man klogere.

Stephen Frears film om ”verdens værste sangerinde” er kostelig, men trænger også ind til en kerne af god tro, som er rørende.

Whit Stillman har skabt den morsomste og mest amoralske Jane Austen-filmatisering, og Kate Beckinsale er ikke set bedre.

Richard Linklaters opfølger til mesterværket Boyhood er en nærmest demonstrativt lille college-komedie, men de to film har mere tilfælles, end man skulle tro.

Man får lyst til at hoppe i en tidsmaskine og tage til Spanien i midten af forrige århundrede, hvor den guitarbaserede flamenco havde sin storhedstid, inden den blev kommercialiseret allemandseje.

Legesyge og begsorte Todd Solondz spidder igen det miserable jordeliv, men overrasker også med sin mest hjertevarme og rørende scene til dato.