Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Ron Howards dokumentarfilm om The Beatles’ turnéliv er en sand fornøjelse, der endegyldigt slår fast, at de var noget helt særligt.

Autentisk katastrofe på en boreplatform er blevet en sympatisk og overraskende velfungerende spændingsfilm.

Oliver Stones thriller om whistlebloweren Edward Snowden er en vigtig film – ikke for filmkunsten, men for den demokratiske verden.

Rugemorsdrama vil gerne være en iskold og erotisk thriller, men ender som en flad og fjollet omgang rod.

Jon Bang Carlsens dissekering af livet og filmkunsten byder på glædelige gensyn med fortiden, men instruktøren finder ikke sit eget nøglehul.

Genindspilningen af The Magnificent Seven ejrer er et underholdende bekendtskab, der fastholder originalens charme og giver historien om de syv hævnende mænd en frisk kant af politisk releavns.

Juliette Binoche er stadig skræmmende og rørende i den første af Kieślowskis Tricolore-film, hvor hun får lov at opleve den totale friheds uhyrligheder.

Mikkel Munch-Fals gør sig klogere end sine personer i swingerkomedie, der snarere er en analyse af mennesker i midtvejskrise og højst fremkalder bedrevidende fnis.

En væsentlig historie om de sortes vilkår efter slaveriets ophævelse tabes på gulvet i Gyldendals Bogklub-artig film.

Blair Witch lægger sig tæt op ad originalen fra 1999, men takket være et større budget kan den gå planken ud.

Genkendeligheden er en styrke, og tolv år efter den seneste Bridget Jones-film er Renée Zellweger stadig lige så kikset og charmerende i sine røde pyjamasbukser.

Alle forfølger alle i Guldløve-vinderen Sidste nat i Caracas, der er et fascinerende uforudsigeligt drama om forholdet mellem en moden herre og en ung voldsmand.

Tim Roth leverer karrierens måske bedste præstation i rollen som den gådefulde sygeplejer, der har viet sit liv til uhelbredeligt syge patienter.

Rasmus Heisterbergs spillefilmdebut er et gribende eksistentielt drama om den svære overgang fra udødeligt ung mand til ansvarsfuld voksen.

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.

Trods øjeblikke af genialitet formår mesterinstruktøren Pedro Almodóvar for en gangs skyld ikke at ramme melodien.