Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den dobbelte, iranske Oscar-vinder Asghar Farhadi kan give psykologiske magtspil en Shakespeare’sk tyngde, uden at han på noget tidspunkt bliver teatralsk.

Werner Herzog vil rundt i så mange af internettets krinkelkroge, at han er lige ved at fare vild. Men så skærer den geniale stemme igennem.

Gådefuld, græsk film om seks mænd på en båd dissekerer med sort humor det mandlige ego og menneskets konkurrenceiver.

De yngste skal nok være godt underholdt, men det nyeste skud på smølfestammen er trods fuldbyrdet animation mest bare en blå sutteklud.

François Ozons Frantz er på overfladen et banalt og gammeldags melodrama, men dybest set handler den om mindernes betydning i en helingsproces.

Casper & Franks komedie om verdens første elbil kører i tomgang med en historie, der bogstavelig talt er fuld af lort.

Sjældent er gennembidte arterier, mord, kister og blodpøle blevet skildret så sjovt som i newzealansk horror-mocukmentary, der vises i Cinemateket i april.

Verdens undergang kommer ikke med et brag, men med et ungdommeligt skuldertræk i Bertrand Bonellos originale og vilde film om en terroraktion i Paris.

Efterfølgeren til den franske Oscar-vinder fra 2005 er en imponerende flot og betagende detaljeret fortælling om kejserpingvinerne.

Sci-fi-gyser forsøger at gøre Ridley Scotts mesterstykke Alien efter, men fejler på alle parametre.

Xavier Dolan har et tragisk stiliseret tunnelsyn på den destruktive familie i sin stilistisk gennemførte filmatisering af et teaterstykke.

Damien Chazelles sort-hvide debutfilm er et noget famlende, men interessant forstudie til La La Land.

Eva Mulvad forsøger med sin poetisk snigende metode at nå ind bag en smuk violinists ydre. Men perfektionisten Charlie Siem lukker ikke nogen ind.

Den velspillede film om terrorangrebet i Bosten i 2013 er lige dele realisme og fædrelandskærligt melodrama, men er bedst, når den holder sig i skindet.

Loyal gendigtning af barndomsklassikeren spiller sine kort sikkert, men skaber alligevel en overrumplende musicaloplevelse.

Det føles, som om et ondsindet komisk geni har fået os til at fnise af et folkemord. Verhoevens comeback er et lille mesterværk med en pragtpræstation af Isabelle Huppert.