Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Ruben Östlund slipper aber løs blandt hensygnende mennesker i en overrumplende satire over samtidskunsten og velfærdssamfundet. Man griner, lige indtil man selv bliver spiddet.

Visuelle ambitioner og Stellan Skarsgård i god form kan ikke redde Volker Schlöndorffs trekantsdrama, der lukker om sig selv.

Clooneys forsøg på at gå Coen-brødrene i bedene er fyldt med talent, men han mangler deres ekvilibristiske sans for ramme den skæve tone.

Den elskelige animationsbjørn gør endnu engang Londons gader usikre og langt sjovere med høflighed og gode marmelademadder.

Joachim Triers forbandet smukke drama blander sex, religion og horror, men overdreven symbolik skæmmer skildringen af en kristen teenagers frigørelse.

Rahul Jain har skabt en exceptionelt billedskøn film om en velkendt uretfærdighed: den indiske tekstilindustri, hvor mænd og alt for unge knægte knokler, indtil de ligner zombier.

Livsbekræftende og bevægende dokumentar om Michael Strunges liv går bag om myten og når ind til en forunderlig eksistens.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Den nye mumifilm er en smuk og eftertænksom oplevelse, men lider under, at det nærmest er en børnefilm for voksne.

Filmatisering af Stephen Fry-roman punkterer fjollede mirakler og forældede idéer om guddommelige poeter. Men hovedpersonen fremstår mere sølle end skæg.

Veloplagt fransk dokumentarfilm hylder Lumière-brødrenes pionerfilm og argumenterer overbevisende for, at det er rigtige, små kunstværker.

Det føles flere gange som at være vidne til en genudsendelse af Al Gores gamle, men stadigt ubekvemme sandhed i Trump-æraen.

En film om en ældre herre og hans grænseløse forbrug af unge kvinder i kunstens tjeneste lyder som benzin på kønsbålet, men Rodin-film demaskerer det geniale svin.

Familielivets usikre balance mellem nærvær og svigt svinger dynamisk i amerikansk drama, der dog læner sig for tungt op ad virkelighedens mennesker.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

Medicinernes dødsleg ender som en kedsommelig, gemen gyser i Niels Arden Oplevs andet forsøg på en Hollywood-entré.