Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal

Der er jagt på både krystaller og retfærdighed i efterfølgeren til Julemandens datter. 

Og selv om Christian Dyekjærs juleeventyr bestemt ikke vil gå over i filmhistorien, formår han i Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal igen at skabe et underholdende univers for børn og julesjæle.

Lucia bor i Grønland med sin far, julemanden, og sin mor Claudia. Lucia er ikke bare den første pige nogensinde på Den Internationale Julemandsskole, men også den bedste elev.

Derfor får hun æren af at byde Kong Vinter velkommen.

Han ankommer for at bruge den magiske krystals kræfter til at påbegynde julen. Men da Lucias bedste ven Oscar bliver anklaget for at have stjålet krystallen, må de sammen flygte for at finde den rigtige tyv.

På deres eventyr falder de over et hemmeligt broderskab, som ønsker at slukke julens hjerte for evigt. Kan Lucia og Oscar redde alles jul, mens de kæmper for også at bevare deres venskab?

Det er den fine og opbyggelige fortælling, som ikke just får hjertet til at springe et slag over i ren spænding. Til gengæld er hjertet virkelig på rette sted!

Filmen er indspillet i Viborg Kommune, som har støttet både etteren og denne fortsættelse. Og det kan på glædelig vis mærkes.

Når Lucia og Oscar lister sig rundt i de kolde gader, kan man se rigtige butikker og stræder. Det føles på en gang nostalgisk og herligt genkendeligt, når man får deja vu til julekalendere fra 90’erne som dem om Pyrus.

Det er en god måde at bringe virkeligheden ind i fantasien, og man kan forestille sig mange børn rende rundt og lede efter nisser i deres gader.

Og der er virkelig behov for at bruge fantasien i Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal.

Filmen kan ikke undgå at virke beskeden, for ikke at sige direkte primitiv. De visuelle effekter har en slags glansfuld udfoldelse, men der er flere ting, som skærer i øjnene. De mange forskellige kostumer ligner noget, man kunne finde i kælderen på en skoles teaterafdeling.

Dialogen er også ofte ufokuseret. Det starter med at lyde som et klassisk juleeventyr, men forsøg på at modernisere sproget og gøre det ungdommeligt får ordene til at skurre gevaldigt i ørerne.

Til gengæld gør yngre såvel som ældre skuespillere deres for, at man bliver revet med. De spiller, som optrådte de for et kongeligt publikum.

Der er ikke en finger at sætte på den passion og vellyst som især Ulf Pilgaard, Henning Jensen, Martin Buch og Mia Lyhne bringer til deres karakterer. Især Buch er smittende med sin rendyrket fjollede og elskelige udgave af Julemanden.

Og en scene mellem Søren Hauch-Fausbøll, Anders Hove og Paul Hüttel som tre generationer af navnet Frost tager komiske kegler med genial humor.

Men over dem alle stråler en sand julestjerne.

Fjortenårige Ella Testa Kusk gentager rollen som Lucia med endnu et skud rå naturtalent. Hun har ikke mistet noget af sin charme fra den første film, men tilføjer denne gang rollen medrivende handlekraft.

Hun går en stor fremtid i møde.

Hele filmen emmer af en frisk, finurlig og legesyg atmosfære, som desværre ikke er nok til mere end en mildt underholdende historie. Men det er bestemt en glædelig start på julestemningen.