Fogedretten

Fogedretsdommer Eva Turell (Marie Askehave) har et stort problem.

Hun kan godt lide at spille, og det drejer sig ikke kun de små online-spil, hvor der måske ryger en tusse eller to på en dårlig dag.

For at tilfredsstille gambling-djævlen har hun frekventeret et ulovligt kasino og tabt 300.000. Den slags penge har hun ikke, så nu skylder hun.

Pengeopkræveren Daniel (køligt og afmålt spillet af Morten Holst) ringer og dukker konstant op på hendes kontor. Han har også et forslag til, hvordan situationen kan afhjælpes – han skal bare lige have adgang til domsbogen.

Er Eva desperat nok til at tillade kriminelle den lukrative adgang?

Instruktør og manuskriptforfatter Jens Dahl var senest aktuel med horrorfilmen Breeder. I webserien Fogedretten går han i kødet på en anden genre. Der er masser af potentiale, men også nogle skønhedsfejl.

Formatet er det samme i alle seks, korte afsnit.

Det starter med Evas gæld og gamblingproblem. Derefter en sag på jobbet, som med en enkelt undtagelse ikke har nogen indflydelse på den overordnede historie. Og så sluttes der af med hendes dilemma igen.

Simpelt og velkendt fra utallige krimiserier. Dog med det lille aber dabei, at det foregår i løbet af ti-femten minutter. Den ekstremt kondenserede handling giver både fordele og ulemper.

Vi kommer hurtigt til sagens kerne.

Men de forskellige nuancer i konsekvenserne, og hvilke muligheder Eva har for at komme ud af det på, bliver ikke udforsket i tilstrækkelig grad.

I den henseende bliver arbejdet med en sag per afsnit en hæmsko, der bare skal overstås. Det er en skam, for der er flere interessante gæsteskuespillere med i Fogedretten.

Asta Augusts håbløse influencer-type, der står i gæld til langt over begge ører, bliver ikke andet end konturerne af en karikatur. Patricia Schumanns sexarbejder, som turnerer Jylland tyndt engang imellem i en campingvogn, ville man også gerne have set mere til.

Det er lidt spild af dygtige folk kun at have dem med i omkring fem minutter af sæsonens samlede spilletid på 76 minutter. Omvendt betyder det, at man involverer sig ekstra i de to konstanter, serien byder på. Og de leverer i den grad varen.

Marie Askehave får det maksimale ud af rollen som problemtynget dommer. Der er autoritet og kløgt, når hun er på arbejde, men samtidig frustration og frygt, så snart det handler om Evas spilleproblemer.

I den forstand er Eva Turell åndbeslægtet med Bryan Cranstons dommerkarakter fra den fremragende Your Honor. Begge skal konstant afveje, hvor langt de er villig til at gå i deres profession, når problemer i privatlivet skal forsvinde.

Jens Dahls hofskuespiller Morten Holst – der har medvirket i de tre seneste projekter fra instruktøren – er ubehageligt dragende.

Med stor tilbageholdenhed skildrer han Daniel nøgternt og afmålt – og derfor desto mere skræmmende. Skurken analyserer køligt næste træk, som var det en skakdyst.

Jens Dahl har med Fogedretten skabt et spændende univers, hvor grænserne mellem rigtigt og forkert bliver mere og mere udvisket, jo længere man ser med. Forhåbentlig får Dahl mulighed for at fortsætte med en sæson 2, hvor afsnittene gerne må være længere.