The Deuce

Når David Simon, kongen af velresearchede, samfundskritiske og nyskabende tv-serier (og bøger!) lancerer en ny serie, er det stort. 

Som kriminalreporter i 90’erne med stilskabende true crime-bøger som Homicide og The Corner, om en drabsafdeling og narkohandel på gadeplan, og som manden bag mesterværket The Wire (2003-4), om narkohandel i Baltimore, har Simons varemærke været tre ting. 

Stærke karakterer på både helte- og skurkesiden. Stor omhu med modi operandi i de forskellige miljøer (hvordan gør man, hvordan ser transaktionerne ud, hvad er rationalerne og konsekvenserne). Og øje for den større samfundsmæssige sammenhæng, fortællingerne indgår i. 

I The Wire: Hvordan påvirker narkohandlen i The Projects i Baltimore byggeboomet og politikken? Hvordan ødelægges mennesket i systemerne, i økonomien? 

I The Deuce har Simon kastet sig over pornoindustriens gennembrud i start-70’erne omkring Times Square og 42nd Street, et sted, der har øgenavnet The Deuce. Han fik inspirationen til serien efter at have snakket med en bartender, der i 70’erne var front man for mafiaen på en lokal bar, hvor pornoen fødtes i en vrimmel af alfonser, ludere, mafia og streetwise typer. 

Vi følger tvillingebrødrene Vince og Frankie, begge spillet af James Franco. Den ene har et havareret familieprojekt bag sig, den anden er en spillefugl og stor i kæften. De vælger hver deres vej i pornokarussellen. 

I Vinces mafia-styrede bar kommer diverse prostituerede, blandt andre den sorte Darlene, der interesserer sig for filmklassikere, Laureen, som bliver plukket af alfonsen CC lige fra bussen fra Minnesota, og Candy (Maggie Gyldenhaal), der som den eneste er alfonsløs og tager skæbnen i egen hånd. 

Pornoen er endnu ikke blevet frigivet i USA, så al handel foregår under disken. Men markedet er ved at ændre sig. 

Vince og Maggie kaster sig ind i den nye verden og prøver at tage hånd om deres egne skæbne midt i menneskehandlen, kynismen, narkoen og pengene. 

Sidstnævnte er det altoverskyggende tema i serien. For Simon er gammeldags samfundsrevser og undersøger, hvordan et helt nyt produkt – menneskekød – kan ændre omgangen mellem mennesker og føre korruption og ødelæggelse med sig. 

Det er med andre ord det helt store portræt af en tid, der er mytologisk i amerikansk popkultur: de store flippere og nylonskjorterne. 

The Deuce er velproduceret og grimlækker helt ned til de kuldslåede pornostudier, hvor cumshots laves med store bollesprøjter, der får kold kartoffelsuppe til at eksplodere i hovedet på kvinderne. 

Der er kostelige scener spredt med løs hånd hen over afsnittene, som byder på et myldrende persongalleri. Der er snedige veje fra pornostudierne til de store penge, og der er et kulsort blik på Amerika.

Men der er også ting, som halter.

Man skal for mange afsnit hen, før ”the business” begynder, og fortællingen tager fart. Vince, der starter som halvhustler i wifebeater er irriterende længe om at finde en retning og et projekt. Han bliver overgået af sin tvillingebror Frankie, som hele tiden er sygt irriterende. Der er for meget tomgang og alfonseri og glæde ved 70’er-interiører.

Til gengæld er Candy, den selvstændige luder og senere pornoinstruktør, ekstremt god. Gyldenhaal er strålende som entreprenant heltinde, der ikke finder sig i noget. For 70’erne var også frigørelsens tid.

En vigtig sidehistorie er den homoseksuelle bartender Chris Coys (Paul Hendrickson) historie i det opblomstrende LGBT-miljø, hvor frigørelsens både for- og bagsider er skildret overbevisende i før-aids-perioden.

Kort sagt, David Simone fortæller en vigtig historie, der samler sig for langsomt og vil rundt i for mange hjørner.