Catch and Kill

Vi lægger ud med to fordækte herrer: en russer og en ukrainer. De er privatdetektiver, som konspirerer omkring deres nye job: At skygge en journalists gøren og laden.

Året er 2017, stedet New York.

Deres objekt er en ung, succesfuld jurist fra Yale Law School, Ronan Farrow, tidligere tv-vært og tjenstgørende under præsident Obama, nuværende reporter på den hæderkronede tv-station NBC.

Ronan er en vidunderdreng i slutningen af 20’erne. Og så er han søn af berømte forældre, skuespilleren Mia Farrow og instruktøren Woody Allen.

Han underspiller konstant slægtskabet, fordi det ikke må influere på hans karriere. Og næsten selv er han kommet på sporet af en slet skjult skandale.

Den magtfulde filmproducent Harvey Weinstein har i årevis begået seksuelle overgreb – fra at gramse til decideret voldtægt af unge kvinder. Han udnytter trafikken af piger med filmdrømme – en trafik, som er lige så gammel som Hollywood – og en starlets vej til stjernestatus starter gerne på producentens eller instruktørens sofa.

Men nu kommer det kyniske system af organiserede, seksuelle forbrydelser op til overfladen. Det er en grim historie om magtfulde mænds hensynsløse forbrug af kvinder.

Og hans bog Catch and Kill eskalerer intrigant som ringe i et ocean af løgne og liderlighed. En forgrenet mafia af mænd i høje stillinger. Et broderskab af fortielse på tværs af politiske skel og slægter – fra familien Clinton til familien Trump. Sågar forfatterens egen far, Woody Allen, er en del af frimureriet.

Konspirationen har tråde ud i den internationale verden og langt ind i Ronans arbejdsplads. Han svigtes af sine egne, venner viser sig at være fjender, kolleger spiller med falske kort og mystiske personer overvåger ham.

Skruen strammes, så han må gå under jorden. Svigtet af NBC flytter han til magasinet The New Yorker. Og nu kommer traumatiserede kvinder, der har været tvunget til at tie, endelig via Ronan ud af busken.

Berømte filmstjerner såsom Mira Sorvino, Asia Argento, Daryl Hannah og Rosanna Arquette, for blot at nævne de mest kendte blandt hundrede anonyme andre.

Der er en happy end både i bestselleren og dens kølvand. Weinstein og konsortier fældes til sidst. Producenten har siden fået en dom på 23 år i spjældet for voldtægt.

Ronan Farrows bog er konstant fascinerende, velskreven og underholdende. Som en Hollywood-film på bredt lærred eller en HBO-serie på den mindre skærm.

Vi har en idealistisk helt i et net af forbrydelser, styret af en fæl overskurk samt hans sleske agenter på strategiske steder. Bagmanden har uanede midler. Masser af medhjælpere til at presse og stresse vor idealist samt tilmed en farlig femme fatale. Men også en håndlanger, som er god nok på bunden.

Ronan har sin trofaste Lille John som sidekick og andre raske svende i kampen mod mænd, der hader kvinder og betaler sig fra deres synder. Der er også en ukendt stemme i en telefon, som afslører yderligere sammenhænge. Midt i pressionen bryder vor helt grædende sammen, men så er der den omsorgsfulde kæreste, som tørrer hans tårer.

Catch and Kill – ordene er tabloidslang for at opsnuse og standse en skandalehistorie i dens opstart – har endog fået den fornemme Pulitzer-pris og er blevet rost som en dokumentarjournalistisk sag på niveau med Woodward & Bernsteins berømte Watergate-bog All the President’s Men fra 1974.

Men det er forkert.

Med sin meget flamboyante manusopsætning, personlige engagement og lidet skjulte faderopgør er bogen mere en subjektiv fortælling end en objektiv skildring, mere iscenesat roman end ilter reportage.

Selv om Ronan flere gange tager afstand fra et privat sigte, er lillesøsteren Dylan og faren Woody Allen gang på gang til stede som den motiverende faktor.

”Hende, der spurgte, om jeg ville være der, hvis der nogensinde skete noget slemt. Og mig, der aflagde hende et løfte,” skriver Ronan om søsteren, som han føler, han har svigtet.

Den respekterede journalist Ben Smith fra New York Times – som var på sporet af Weinsteins forbrydelser samtidig med Farrow – har da også været ude med riven med hensyn til det journalistiske aspekt af bogen.

Smith påpeger, at Farrow gang på gang undlader at nævne, hvem hans kilder er. Han fremstiller sagsforhold, så det passer bedst ind i bogens plot og mål. Og med sin filmiske opsætning indskriver han sig i den paranoide og konspiratoriske tidsånd, som Trump repræsenterer, snarere end at levere et sagligt statement om seksuelle forbrydelser i et mandschauvinistisk samfund.

Bogens undertitel: Sex, løgn og magtens beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere er fængende, men i teksten viser det sig at være for nidkært arrangeret.

Catch and Kill kan bedst sammenlignes med Harriet Beecher Stowes klassiker fra 1952, Onkel Toms hytte. Det er en engageret, skelsættende beretning om det infame slaveri i Sydstaterne – med rødder i virkeligheden, men drevet af hjertet.

Det samme kan siges om Ronan Farrows bog. Den er fuld af forfærdelig fakta, følsomt sat op af en mand med en mission.