Nyhed
11. mar. 2020
Harvey Weinstein skal 23 år i fængsel
Den detroniserede producent Harvey Weinstein har stået bag mesterværker som Pulp Fiction, men nu er han svækket og netop blevet idømt fængsel mange år frem. Foto | uoplyst

Harvey Weinstein skal 23 år i fængsel

Den voldtægtsdømte filmproducent har fået udmålt sin straf, der næsten er den maksimalt mulige og reelt er en livstidsdom.

Af Nicki Bruun

For et par uger siden blev Harvey Weinstein af en jury i New York fundet skyldig i voldtægt og seksuelt overgreb på to kvinder.

Og her til eftermiddag dansk tid har dommeren udmålt straf i sagen: Filmproducenten skal 23 år i fængsel.

Dommer James Burke havde mulighed for at give 67-årige Harvey Weinstein mellem fem og 29 års fængsel. Producentens advokater talte i starten af ugen hans sag i forhold til en så mild straf som muligt.

Men nu er Weinstein blevet idømt en straf, der betyder, at han skal bag tremmer, indtil han er 90 år gammel.

Inden straffen blev udmålt, havde Harvey Weinstein sagt et par ord. Her undskyldte han over for de to kvinder – Jessica Mann og Miriam Haley, som var til stede i retten – men udtrykte også bekymring i forhold til #MeToo-bevægelsen.

”Jeg er totalt forvirret, og jeg tror, mænd er forvirrede. Der er en følelse af, at tusindvis af mænd og kvinder ikke møder retfærdighed,” sagde producenten og fortsatte: ”Jeg er bekymret for det her land. Der er ikke en god atmosfære i USA.”

Også Jessica Mann fik mulighed for at sige noget inden strafudmålingen. Harvey Weinstein blev dømt for voldtægt på hende og seksuelt overgreb på Miriam Haley.

”Det satte dybe spor i mig, mentalt og følelsesmæssigt. Han tog ikke kun min værdighed fra mig som menneske og kvinde, han knuste min selvtillid,” fortalte Jessica Mann.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den forfærdelige følelse af at blive voldtaget af en person med magt. Det sætter sig dybt i sindet. Voldtægt sker ikke bare på et øjeblik, det varer for evigt.”

Relevante artikler

Nyhed
10. mar. 2020
Weinstein minder retten om velgørenhed

Weinstein minder retten om velgørenhed

Nyhed
25. feb. 2020
#MeToo-kvinder fejrer dom over Weinstein

#MeToo-kvinder fejrer dom over Weinstein

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro