Tv-anmeldelse
14. juli 2015
BoJack Horseman – sæson 2
Aaron Paul lægger en stærkt underholdende stemme til den forvirrede bums Todd, der stadig bor på BoJacks sofa i anden sæson, mens Will Arnetts stemme kommer ud af hestens egen mund. Foto | Netflix

BoJack Horseman – sæson 2

Anden sæson af Netflix’ animationssatsning BoJack Horseman er en underholdende parodi på fænomenet Hollywood med en knugende eftervirkning.

Af Felix Rothstein

Netflix har for længst slået sit navn fast som producent af førsteklasses tv-serier med titler som House of Cards og Orange Is the New Black. Sidste år forsøgte streamingtjenesten sig med tegnefilm for voksenpublikummet med BoJack Horseman, der følger titelfiguren, en alkoholiseret Hollywood-has-been.

Og mens første sæson var løfterig, men dog svingende i kvalitet, lægger seriens anden sæson ud med seks stærke afsnit.

I slut-80’erne var hesten BoJack Horseman (Will Arnett) stjernen i sin egen sitcom, Horsin’ Around. Men succesen holdt ikke, og han endte som selvmedlidende hverdagsalkoholiker i periferien af Hollywoods bevidsthed.

I seriens første sæson prøvede BoJack at rehabilitere sig ved at få ghostwriter’en Diane (Alison Brie) til at skrive en rosende biografi. Det gik naturligvis galt, og i de sidste scener var den afdankede skuespiller endnu mere desperat og i endnu større krise, end da serien begyndte.

Efter den gedigne nedtur skydes BoJack Horseman sæson 2 i gang med et comeback-forsøg i drømmeprojektet om BoJacks barndomshelt: væddeløbshesten Secretariat.

Det hele foregår i et parallel-Hollywood, hvor mennesker og antropomorfe dyr lever side om side.

BoJack er en ualmindeligt usympatisk hovedperson. Han er både selvmedlidende, selvhøjtidelig og selvsmagende. En dårlig ven, en dårlig kæreste og en dårlig skuespiller. Men kombineret med hans mindreværd og store skam gør det BoJack til en fantastisk hovedperson.

I ham smelter Bob Saget fra 90’er-serien Hænderne fulde sammen med Californications depraverede Hank Moody.

Ud over BoJack følger vi også hans tidligere agent, katten Princess Carolyn (Amy Sedaris), og hendes problemer på kontoret og i forholdet til kæresten Vincent Adultman (der i virkeligheden bare er et barn på stylter og i trenchcoat).

Samtidig møder vi Diane, der tidligere skrev bogen om BoJack. Hun er kæreste med den hovedløst optimistiske hund Mr. Peanutbutter (Paul F. Tompkins), der er BoJacks tidligere rival. Så også her kan hestens selvhad slå ud i lys lue hvert eneste øjeblik.

Slutteligt følger vi BoJacks menneskeven Todd (Aaron Paul). En forvirret bums, der ikke har styr på noget som helst, og som bor på BoJacks sofa, og vi møder ofte også BoJacks nye kæreste, uglen Wanda (Lisa Kudrow), der netop er vågnet fra en 30 år langt koma.

Ind og ud mellem disse centrale karakterer hvirvler en meget lang række mærkelige og virkelig sjove bifigurer, der varetages sikkert af store navne som Stanley Tucci, Kristen Schaal, Patton Oswalt og J.K. Simmons.

Humoren i BoJack Horseman er både forvirret og afslappet og leveringen er upåklagelig. Vittigheder sprøjtes ud med forrygende præcision og regelmæssighed. Men gradvist i løbet af de første par afsnit skifter fokus fra punchlinens latter til det hårde stik, den efterlader. Ja, ofte er serien faktisk mere sørgelig og knugende end hysterisk og sjov.

I anden sæsons første halvdel svinger BoJack Horseman da heller ikke på samme sort-hvide måde mellem komedie og drama, som tilfældet var i første sæson.

Skellet mellem det morsomme og det alvorlige er i højere grad udvisket og fusioneret i en både overraskende og lakonisk satire. Med blandingen af humor og tragedie bliver BoJack Horsemans figurer ikke latterlige, mens seriens tunge og meget seriøse emner bæres tværtimod effektfuldt frem i animationens lette udtryk.

En af BoJack Horsemans største gevinster er, at skaberen Raphael Bob-Waksberg har fået den amerikanske indie-tegneserietegner og blogfænomenet Lisa Hanawalt til at designe serien. Hendes streg er både klar, skarp og tv-venlig, men også tilpas organisk og uegal til, at det aldrig bliver kedeligt at se på.

Hollywoods sol- og farverige mylder bliver hos Hanawalt en mærkelig attraktion, når dyr og mennesker blander sig med hinanden i et stort virvar. Udtrykket er på en gang voksent og barnligt, men som med så meget andet lykkes BoJack Horseman i anden sæson fantastisk godt med at sætte sig mellem to stole.

Titel:
BoJack Horseman

Land:

USA

År:
2015

Instruktør:
Joel Moser m.fl.

Manuskript:

Raphael Bob-Waksburg

Medvirkende:

Will Arnett, Amy Sedaris, Alison Brie, Aaron Paul, Paul F. Tompkins, Lisa Kudrow

Spilletid:

Tolv afsnit af cirka 26 min. varighed

Anmeldelse:
Baseret på seks afsnit

Premiere:
17. juli 2015

Relevante artikler

Nyhed
05. juni 2014
Netflix klar med animeret komedieserie

Netflix klar med animeret komedieserie

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
08. feb. 2018
Coco

Coco

Biografanmeldelse
31. aug. 2017
Biler 3

Biler 3

Streaminganmeldelse
27. juni 2017
Okja

Okja

Biografanmeldelse
02. maj 2017
Your Name

Your Name

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten