Blair Witch

Blair Witch er en gedigen teenhorror uden gejsere af blod eller et væld af digitale special effects. En klædeligt gammeldags spøgelseshistorie til en ny generation, der ikke husker mediehypen omkring den originale film.

For over tyve år siden forsvandt Heather og hendes venner, da de forsøgte at dokumentere eksistensen af en heks i The Blair Witch Project fra 1999. Man fandt intet ud over deres videokamera, hvis optagelser dannede udgangspunkt for gysergenrens mest skelsættende found footage-film.

Nu er der så fundet nye spor i den samme skov, og det får Heathers lillebror James til at genoptage eftersøgningen. Han tager af sted på campingtur med sin bedste ven Peter, dennes kæreste Talia og veninden Lisa, der bruger eftersøgningen i et studieprojekt, nøjagtigt ligesom Heather og hendes venner gjorde i sin tid.

Blair Witch lægger sig meget tæt op ad sin forgænger i struktur og æstetik, men adskiller sig på et vigtigt punkt: Den er bedre!

Originalens mikrobudget tillod ikke filmskaberne andet end at antyde alt det gyselige, der foregik lige uden for kameraets synsfelt. Fortsættelsen har ressourcer til at gå planken ud, men det forleder ikke filmskaberne til at drukne stemningen i special effects.

Tror vi, at det ender godt? Nej, selvfølgelig ikke.

De fire unge bliver til seks, da det lokale white trash-par Lane og Ashley, der har fundet nye videooptagelser i skoven, insisterer på at gøre dem selskab.

Gyset bygges langsomt op. Talia starter med at skære sin fod, da de krydser en od. Blod og infektion er små problemer, og hun halter videre. Om natten dukker så trækors bundet af reb og pinde op omkring teltene, og næste morgen tvinger fyrene Lane og Ashley til at forlade gruppen.

Men har de virkelig iscenesat løjerne for at blive rige og berømte? Eller er overnaturlige kræfter blevet vakt til live?

Da gruppen forsøger at forlade skoven, går deres ure i stå, stierne går med ét i ring, og træerne synes at række ud efter dem. Er det panikken, som rammer dem?

Plottet er tyndt, men instruktør Adam Wingard og manusforfatter Simon Barrett har et sikkert greb om de hjemsøgte løjer, der udvikler sig fra ungdommeligt overmod til usikkerhed og uhygge, eskalerer til stigende frygt og til sidst ender i panisk rædsel.

Karaktererne bygges ikke meget op, men til gengæld er skuespillerne godt valgt. James Allen McCune er den nørdede og spinkle lillebror, som stiller de rigtige spørgsmål, men nægter at lytte: Hvordan kommer de i kontakt med heksen, lever Heather stadig, og hvad gør de, hvis de nder det hjemsøgte hus? Valorie Curry er fremragende som Peters enerverende kæreste, hun piver og får feber, men siger det, vi alle tænker: Tag nu hjem, før det er for sent!

Curry har filmens bedste adr!-scene, der er effektiv uden at blive til torture porn. Callie Hernandez giver en solid præstation som Lisa, en intelligent ”Final girl” med perfekt makeup, som til sidst slipper både kamera og selvkontrol. Man kunne dog have ønsket mere udvikling af Wes Robinson og Corbin Reids karakterer Lane og Ashley, der er lavklassemodspil til James og hans venner, der går på universitetet.

Adam Wingard og Simon Barrett har dannet makkerpar på en lang række film, blandt andre A Horrible Way to Die, You’re Next og The Guest. Som genrefolk sprænger de ikke ligefrem rammerne, men de har en præcis føling med, hvordan man opbygger og udløser publikums spænding i veldoserede skrig.

Er man træt af klichéen med rystede, uoverskuelige found footage-optagelser, så er Blair Witch et intelligent miks af Lisas forskellige kameraer og fotograf Robby Baumgartners nervøse optagelser af mørk skov og skrækslagne unge.

Skrig bare!