Black or White

Black or White er halvt sørgmunter komedie om en umage familie med alle odds imod sig, halvt patosfyldt retssalsdrama om vrede, tilgivelse og raceproblemer i det moderne Amerika.

Men filmen lykkes hverken som det ene eller det andet – og da slet ikke begge dele på en gang.

Den rige, hvide advokat Elliot Anderson (Kevin Costner) er alene om at opdrage sit sorte barnebarn Eloise (Jillian Estell), efter at både hans datter og kone er døde. Det er en hård opgave for en mand, der kæmper med både sorg og alkohol.

Situationen forværres, da Eloises afroamerikanske farmor Rowena (Octavia Spencer) kræver forældremyndigheden over barnet. Men Elliot vil ikke give slip på sit sidste familiemedlem. Og han kan slet ikke tilgive pigens fraværende far Reggie (André Holland) for fortidens fejltagelser, da han også kommer ind i billedet.

Stridighederne eskalerer til en giftig retssag, der begynder at handle mere om hudfarve end om familierelationer.

Om den vil det eller ej, lægger Black or White sig i slipstrømmen på en række sager om racisme og undertrykkelse i USA efter politidrabet på Michael Brown i byen Ferguson i august sidste år.

Og det kan være svært ikke at se filmen som et stille forsøg på at lappe såret med en i grunden sympatisk ambition om at starte en større samtale.

Instruktøren Mike Binder (The Upside of Anger, Man About Town, Reign Over Me og andre ikke særligt mindeværdige film) fortæller om en lang og sej kamp om forældremyndighed, identitet og raceproblemer.

Filmen er fuld af patosfyldte enetaler og følelsesladede flashbacks. Men den er også fuld af en karikeret humor, der mest af alt minder om noget fra en munter feel good-komedie.

Desværre bliver de to spor aldrig forenet. Stilforvirringen hersker, og fjollede bifigurer som hjælpelæreren Duvan (Mpho Koaho) og advokatkollegaens dullede kæreste (Gillian Jacobs) leverer et par billige grin og bidrager ellers ikke med noget meningsfuldt.

Oven i det kommer to Oscar-vindende skuespillere i alt andet end Oscar-værdige præstationer.

Både Octavia Spencer (der vandt for sin birollepræstation i Niceville) og Kevin Costner (der vandt to Oscars for Danser med ulve) spiller unuanceret og helt ensformigt. Og unge Jillian Estell er charmerende, men utroværdigt kæk og voksenagtig i rollen som syvårige Eloise.

I det hele taget virker alt fra den gumpetunge titel over karaktertegningen til Terence Blanchards lovligt demonstrative soundtrack simpelthen karikeret.

De store følelser bliver for store og skurer uskønt mod den humor, der skal opbløde dem. På trods af store og sympatiske ambitioner er det svært at tage Black or White alvorligt som mere end slet udført dramedy.

Filmen gaber over for meget, og Mike Binder er ikke opgaven voksen. Han ønsker at være progressiv omkring race- og identitetsspørgsmål, men Black or White ender med at reproducere gamle stereotyper.