Anmeldelser

Pirrende erotik afløses af blodige rædsler i Park Chan-wooks raffinerede trekantsdrama.

Sonia Braga leverer en pragtpræstation i rollen som den aldrende musikkritiker, der nægter at føje ungdommens trang til fornyelse.

På scenen opførte GG Allin sig som en voldelig lort, der smurte sig ind i lort og kastede med lort. Men dansk dokumentar viser, at han også bare var sin mors søn.

Selv på den goldeste mark, skyder der skønne blomster frem, skriver Ekkos anmelder om Dahlgårds tivoli, der efter atten år fremstår som noget af det bedste danske reality-tv.

Trods et gennemført stilistisk udtryk og en smuk Scarlett Johansson-cyborg lever filmatiseringen af anime-klassiker ikke op til sit forlæg.

Norsk ode til vegetarianisme skaber hygge-opbyggelige øjeblikke for de helt små, men deres forældre vil savne kød på historien.

Inspireret af sin mors oplevelser under Anden Verdenskrig har fransk instruktør lavet en bittersød og sommernostalgisk film, der mangler en klar vision.

Netflix’ film The Discovery med Jason Segel og Rooney Mara balancerer sikkert mellem menneskeligt drama og udforskelse af livet efter døden.

Den dobbelte, iranske Oscar-vinder Asghar Farhadi kan give psykologiske magtspil en Shakespeare’sk tyngde, uden at han på noget tidspunkt bliver teatralsk.

Werner Herzog vil rundt i så mange af internettets krinkelkroge, at han er lige ved at fare vild. Men så skærer den geniale stemme igennem.

Gådefuld, græsk film om seks mænd på en båd dissekerer med sort humor det mandlige ego og menneskets konkurrenceiver.

Amazon har store ambitioner med kontrafaktisk dramaserie, men selv et overbevisende nazificeret USA kan ikke redde den stillestående handling og kedelige karakterer.

Kasper Barfoeds terrordrama i København er en seværdig, om end forudsigelig nedtælling for nordic noir.

De yngste skal nok være godt underholdt, men det nyeste skud på smølfestammen er trods fuldbyrdet animation mest bare en blå sutteklud.

Jordan Peeles debutfilm har held med at forlene gysergenrens klichéer med en skarp, satirisk og til tider vulgær tilgang til racisme.

François Ozons Frantz er på overfladen et banalt og gammeldags melodrama, men dybest set handler den om mindernes betydning i en helingsproces.