Anmeldelser

Måske burde vi stoppe med at dyrke Michael Haneke, der fortsætter den samme bitre og humorforladte nihilisme, mens mennesker fra alle sociale klasser kæmper for at skabe forandringer.

Emsemblefilm a la Robert Altman reflekterer over Første Verdenskrigs betydning, men er for selvhøjtidelig og pegefingerpædagogisk.

Danny Boyles tv-serie fortæller spektakulært og slående, men også med ujævne toneskift historien om kidnapningen af verdens rigeste mands barnebarn.

Nick Parks surrealistiske fodboldfilm, der foregår i bronzealderen, insisterer på at være sjov. Men det er den bare ikke.

DR’s prisværdige forsøg på at gå nye veje endte desværre i et altmodisch voodoo-melodrama om hvid dekadence og hedonisme, der er en foræring til modstanderne af ulandshjælp.

Fortiden forenes vedkommende med nutiden i Andreas Dalsgaards dokumentar, der fortæller den farverige spion- og kolonialisme-historie om familien Haslund-Christensen.

Corneliu Porumboiu indfanger vidunderligt, uforudsigeligt og med stor humor bureaukratisk sløvsind, dagdrømme og mod på forandring i den rumænske virkelighed.

De fantasifulde børnebøger om Peter Kanin vækkes med sødme og humor til live i en munter fornøjelse af en animationsfilm.

Tidligere venstreekstremist og nynazist undersøger, hvad der får mennesker til at gå ind i ekstremistiske bevægelser, og hvorfor det er så svært at komme ud igen.

Ti år efter originalen vender de tre maskerede dræbere tilbage i en efterfølger, der med al ønskelig tydelighed viser, hvordan man ikke skal lave en slasher-film.

Slaveriet lever videre i en ungarsk tidslomme, som dokumentar lader os opleve på nærmeste og mest foruroligende hold.

Film om en heroisk, norsk frihedskæmper under Anden Verdenskrig er i virkeligheden et spændende og rørende overlevelsesdrama.

Med sin tørre humor og nøjsomme fortælling udstiller Lasse Lau vores uvidenhed om Grønlands sælsomme kultur og forhold til rigsfællesskabet.

Takket være Joaquin Phoenix’ mesterlige præstation som melankolsk lejemorder løfter Lynne Ramsays hævndrama sig over den kunstfærdige stiløvelse.

Mesterligt fransk drama i nybølgens ånd er en uforudsigelig tour de force, hvor man føler, at man sidder med en yngre kvindes skæbne i sine hænder.

Danske Simon Lereng Wilmont har skabt en poetisk og stemningsfuld dokumentar om at være barn og vokse op et sted, der er præget af krig og ødelæggelse.