Anmeldelser Tagget med: danmarks radio

Teenageserie på DR bliver et tiltrængt studie i samtykke, når den gennemspiller den samme fredag fra tre personers forskellige synsvinkel.

Anna Juul er flækkende morsom i vild serie, der er en satire over kultureliten, kunstnerrollen og skizofreni – og ender med at blive en menneskeligt dyb oplevelse.

Fie Laursen. Syg pige, syg serie. Men dog værd at se for sin ubærlighed, indtil seriens skabere selv bliver fanget ind i borderliner-universets selvmodsigelser.

DR’s fremragende Danmarkshistorie er fortalt i et tempo, hvor alle kan være med, og har samtidig modet til at være en politisk samtidskommentar.

DR’s julekalender er indbydende, men forcerede replikker og en uklar problemstilling gør de første seks afsnit til en lunken fornøjelse.

Serien om hovsa-missilet er spændende fortalt, men bag braget gemmer sig en menneskelig tragedie og et kynisk statsapparat.

Tysk serie med Trine Dyrholm genskaber Weimarrepublikken og miljøet omkring Bauhaus-skolen lige så glamourøst som krimiserien Babylon Berlin.

DR-serie beretter medrivende om en lille, dansk piges oplevelser som frihedskæmper og hendes forældres møde med torturbødlen Ib Birkedal Hansen.

Med en forrygende tredje sæson er Bedrag den bedste danske krimiserie i meget lang tid. Vi har fået det visuelle og poesien tilbage igen.

Restaureringen af Lars von Triers hospitalsserie er en åbenbaring. Det omgængelige danske kulturklenodie, der blander gyserfilm og folkekomedie, ser bedre ud end nogensinde.

DR3’s ungdomsserie vristede sig undervejs fri af stereotyperne og blev regulært rørende.

I en imponerende fjerde sæson flød Birgitte Nyborg mere og mere til havs på sin egen magtsyges isflage, mens spændingen steg til det ulidelige.

Spændingen stiger støt og stædigt i tredje sæson af DR’s Bedrag, der er overmåde aktuel med sit emne om hvidvask med forbindelse til bankverdenen.

Fremragende skuespillere og billedskøn fotografering kunne i sidste ende ikke redde Adam Prices alvorstunge præsteserie fra kedsomheden.

Britisk hvalfangerdrama, der bør give danske Roland Møller et internationalt gennembrud, er politisk skarp og menneskeligt uhyggelig.

Trods forbilledligt skuespil og mennesker, man kan identificere sig med, er DR-serien om vold i hjemmet ikke otte timer værd.