Anmeldelser

Oprørende Netflix-dokumentar om et formodet justitsmord viser, at enhver ikke er uskyldig i Guds eget land, indtil det modsatte er bevist.

Mesterlig skotsk debutfilm forvandler far og datters charterferie til et sanseligt erindringsværk, som skaber små menneskerystelser og viser det ordinære, der former os.

En velspillende Judi Dench og nuancer mellem ven og fjende får den sande historie om bedstemor-spionen til at boble af ungdommelig lyst.

Netflix’ første svenske serie er så intens og medrivende, at man bliver opslugt af følelserne og næsten glemmer svaghederne.

Helen Mirren og især Ryan Reynolds er rørende i autentisk drama, der minder os om, at sår fra Anden Verdenskrig stadig bløder.

Tredje sæson om Targaryen-dynastiets historie balancerer mellem spektakulær krig og intimt karakterdrama, hvor Emma D’Arcy imponerer som den sorte dronning Rhaenyra.

Viaplay-serie hæver sig over normen af danske krimier med en velskrevet og flot spillet historie om drab i familiens skød.

Handlingen er urealistisk, men med charme, komik og to verdensstjerner i hopla underholder Hollywood fra det romantiske hjørne.

True crime-serie med skræmmende god Colin Firth giver plads til en anden sandhed om mordsag end dokumentaren, som fik frikendt ægtemand for mord.

Eliten jagter pøblen i et blodigt spil om verdensherredømme, men gyserkomedien døjer med klodsede replikker og en tyndslidt idé.

Malene Choi Jensens hybridfilm om adoptivbørns søgen efter deres biologiske familie er en tankevækkende og visuelt spændende refleksion over kultur og identitet.

Aaron Sorkins film om stjernen i den ikoniske sitcom I Love Lucy er en gevaldig skuffelse med fejlcastet Nicole Kidman og ubeslutsom vinkel.

Det lover godt for Danmarks ungdom, når Emil Næsby Hansens sanselige, befriende dokumentar viser fire unge musikermænd, der støtter og lytter til hinanden uden skyggen af pikmåleri.

Bakkekøbings skøre trio vender tilbage i et hæsblæsende racerløb gennem Europa og ørkenen. Plottet kører til tider på autopilot, men charmen holder motoren i gang.

Kopernikus, Berthelsen og Lyby har hver deres pose klichéer at sprede med, men det vil være en hån mod ærlig afføring at kalde fjerde ombæring af Klassefesten for noget lort.

Ulrich Thomsens desillusionerede Carl Mørck er den helt store gevinst i billedskaberen Martin Zandvliets Afdeling Q-fornyelse, der er mere original end decideret insisterende.