Anmeldelser

Med dristige kvantespring og gedigne overraskelser skildrer horrorfilm mishandlingen af sorte, amerikanske slaver uden at forfalde til nemme klichéer.

Netflix-serie om rejse til Mars skildrer medrivende afstand mellem mennesker, men mangler særlige øjeblikke for at blive siddende i kroppen.

Trods en omskiftelig tilblivelse leverer den sidste del af X-men-universet solid action og godt skuespil af stjernefrøet Anya Taylor-Joy.

Med morsomme skuespilpræstationer og fantastisk produktionsdesign genopliver en af tidens bedste satirikere en optimistisk Dickens-fortælling.

Dokumentarserie på DR3 om unge Alinas anoreksi mangler et overordnet budskab, men byder på stærke scener med sin tvivlrådige hovedperson.

Genopførelse af traumatiske øjeblikke i en tunesisk familie skaber lydhørhed og viser gribende, hvordan filmkunsten kan være en katalysator for forandring.

True crime-drama lader originalt seeren vælge rækkefølgen af afsnittene, hvor stærkt skuespil kompenserer for et ufuldendt  koncept.

Corona-film rister den amerikanske præsident og byder på bidende samfundskritik, men der er grænser for, hvad man kan vride ud af den orange vittighed i Det Hvide Hus.

Talenterne fra ellevte årgang kommer alle godt fra land, og en film træder frem som det bedste bud på en dansk horror-kortfilm, vor anmelder mindes at have set.

Lars Movin har lavet grundig og tankevækkende bog om instruktøren Jon Bang Carlsen, der opfandt begrebet ”iscenesat dokumentarisme” længe før, det kom på mode.

Prequel til Gøgereden er en freudiansk leg, der får én til at føle sig tvangsindlagt til seriens fascinerende katalog over psykiatriske diagnoser.

John David Washington og Zendaya giver en masterclass i skuespillets mange facetter i elektrisk kammerspil.

Interessant historie om higen efter online-anerkendelse bliver dårligt udført i uoriginal horror-thriller.

Håndværket er førsteklasses i Tobias Lindholms serie om opklaringen af mordet på Kim Wall, men spørgsmålet er, om man kan retfærdiggøre underholdningen.

Graviditetsgyser i klaustrofobisk kloster med kraftpræstation af Sydney Sweeney lever til sidst op til hypen.

Issa Rae er blevet et ikon, som viser dybden i den amerikanske sjæl og gør op med de kasser, vi har for vane at putte hinanden i.