Anmeldelser

Richard Linklaters opfølger til mesterværket Boyhood er en nærmest demonstrativt lille college-komedie, men de to film har mere tilfælles, end man skulle tro.

Der er masser af ulmende konflikter og mere plads til befriende humor. Afsnit 2 i sidste sæson holder et forrygende tempo uden at miste nuancerne.

Anden sæson af det norske fodbolddrama er længe om at finde storformen, men med charmerende karakterer og et højaktuelt tema om homofobi på lægterne er den stadig seværdig.

Kvalmefremkaldende tv-dokumentar om overgrebsanklagerne mod R’n’B-stjernen R. Kelly leverer et overbevisende argument for ikke at adskille kunsten og kunstneren.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Daniel Day-Lewis’ berømte metodeskuespil truer næsten med at bryde illusionen i Spielbergs smukke snakkefilm Lincoln.

Endnu et kapitel skrives i The Conjuring-universet med snigende uhygge og flere øjeblikke, der får blodet til at fryse.

Viggo Mortensen er den store oplevelse i dramaet om familiefaren, der afsondret fra resten af samfundet opdrager sine børn med en blanding af socialisme og socialdarwinisme.

Trods et lille fald i niveau er den mystiske serie om døde, der vender tilbage til en bjergby, stadig et fængende bekendtskab.

Steve Coogan og John C. Reilly leverer storspil i rollerne som Gøg og Gokke i en film, der omfavner parrets blide sentimentalitet og samtidig afslører sprækker i fundamentet.

Noget af den barnlige charme fra Guillermo del Toros univers er gået fløjten, men med blodig vold og grov humor underholder djævledrengen igen.

Atter imponerer den verdenskendte, men konstant deprimerede hest, og tv-serien maler det sjoveste og mest tankevækkende billede af Hollywood i mange år.

Don Cheadles biopic om Miles Davis er forfriskende anderledes, men yder ikke det musikalske geni retfærdighed.

Sebastián Lelio er en af nutidens store melodramatikere, der med Julianne Moore i hovedrollen i sin nyeste film om kvindelig selvstændiggørelse forhåbentlig vil blive opdaget af et større publikum.

Christian Petzold blander fortiden og nutiden i stærkt flygtninge- og kærlighedsdrama, der kan vække mindelser om Casablanca og film noirs.   

Velspillet, autentisk drama om den første sorte cirkusartist i Frankrig er lige så aktuel nu som for over hundrede år siden – og viser, at racismen er en universel konflikt.