Anmeldelser

Et forpjusket og knuselskeligt generationsportræt af hiphoppere fra den digitale tidsalder. Skuespillet er uerfarent, men humoren er spændstig som en morgen-stådreng.

Anna Eborns eftertænksomme dokumentar om den 81-årige Lida i Ukraine indkapsler tidens tand og alderdommens ensomhed.

Karnevalistisk dokumentar giver et energisk portræt af de håbefulde melankolikere i Arcade Fire, der lystigt leger med den medieverden, de kritiserer.

Kinesisk fantasy-komedie har masser af syrede påfund, men ingen af dem får gang i lattermusklerne.

David Lynch’ fotokunst har stået i skyggen af hans populære film og serier, men i Nikolaj Kunsthals smukke gange og gotiske trappeskakter kommer de virkelig til deres ret.

Ny brite overtager førersædet i fjerde film om chaufføren Frank Martin, men man skal være umådeligt glad for hurtige biler og slåskampe for ikke at kede sig.

Donald Rumsfeld støtter Guantanamo og tror ikke på fred i Mellemøsten. Errol Morris giver et sjældent indblik i Washingtons magtspil i sin dokumentar om forsvarsministeren.

Den deprimerede kendishest er bedre end nogensinde før. Fjerde sæson balancerer elegant mellem samfundssatiriske dyreanalogier og en skrækindjagende historie om BoJacks fortid.

Gyser-serie er ivrig efter at vise sine monstrøsiteter frem, men bedst, når den er visuelt dragende og intenst foruroligende.

Dansk film med fascinerende Victoria Carmen Sonne som selskabskvinde i Japan kan med indtagende mystik få David Lynch til at smile.

Miniserie om Islamisk Stat giver et barskt, nøgternt indblik i hverdagen i kalifatet. Men et vigtigt spørgsmål besvares aldrig.

Filmen om gangsta-rappens fædre, N.W.A., tegner et subjektivt, men rørende og essentielt portræt, hvor ikke bare rapfans kan være med.

Tysk portrætfilm er en undergangsfortælling om en af mellemkrigsårenes største forfattere. Og en mindelse om dengang for ikke så længe siden, hvor Europa ikke var et sted, man flygtede til, men fra.

Marvels første film med en asiatisk superhelt leverer medrivende action, men trækker også mesterligt i hjertestrengene.

De bedste af Wong Kar-wais film besidder en urkraft af vemod og ugengældt kærlighed, og ingen af dem gør det mere rent end Chungking Express.

Folkene i DR er åbenbart så erotisk uoplyste, at de tror, at kærlighedslivet og intimiteten begynder ved den glinsende endetarmsåbning.