Anmeldelser

Det er meget sjældent sjovt, når strandbabes og badejern prøver at finde humoren i det ufarlige livredder-univers.

Smukt og tempereret spændende portræt af den berømte opdagelsesrejsende Jacques-Yves Cousteau, der mistede sin søn i en tragedie.

Cate Blanchett leverer en tour de force af en skuespilpræstation i den bedste Woody Allen-film i et par årtier.

Smuk, morsom og melankolsk skildring af en omsorgsoase, hvor personalet tager hånd om Alzheimers-ramte med standhaftig solidaritet, mens manden med leen slår græsset udenfor.

Portrættet af Johnny Hansen rummer så mange temaer af almenmenneskelig interesse, at selv folk langt fra ikonets målgruppe vil blive grebet.

David Lynch’ fotokunst har stået i skyggen af hans populære film og serier, men i Nikolaj Kunsthals smukke gange og gotiske trappeskakter kommer de virkelig til deres ret.

Amerikansk ungdomsfilm spænder ben for sin egen præmis om, at teenagere kan leve et lykkeligt liv på trods af kronisk sygdom.

Anden sæson af Netflix’ animationssatsning BoJack Horseman er en underholdende parodi på fænomenet Hollywood med en knugende eftervirkning.

Den sjette Alien-film byder ikke på overraskelser, men indfanger seriens filosofiske ånd i et fornøjeligt blodblad.

Fransk animationsfilm følger eventyrets kendte form, men fortryller alligevel med et magisk univers og en universel historie for både børn og voksne.

Gammel hund, gamle tricks: Arnold Schwarzeneggers action-comeback viser, at han er en anakronisme i Hollywood anno 2013.

Døende far forsøger i kapløb med tiden at finde en familie til sin lille søn i følelsesladet spændingsfilm, der er en uventet smuk oplevelse. 

Sorthumoristisk komedie om aktiv dødshjælp handler i sidste ende om kærlighed. Grin og gråd følges ad i smuk film.

TV 2-serie om gymnasie-reunion er sjovest, når den giver sig tid til guru-råd og samtaler om, hvordan man udtaler stracciatella.

Esben Toft Jacobsen har med stort mod skabt en børnefilm, der er så dyster, at den nærmest er uegnet for voksne.

Gangsterfilm med Brad Pitt udsætter finanskrisen for en uforglemmelig, eksistentiel orkestrering.