Anmeldelser

Et sjældent ærligt portræt giver et underholdende indblik i den svedende, angstfulde, følsomme og skæve undergrundsstjerne Lorenzo Woodrose.

Disneys store satsning på en sort superheltefilm er en milepæl, ikke bare for franchisen, men også for hele genren.

Joachim Triers første engelsksprogede film savner de norske mesterværkers fandenivoldskhed, men har alligevel hans personlige kendetegn.

Ufrivilligt morsom horror-film med en besat kvinde og et rodet opkog af alverdens overnaturligheder.

Den norske, Oscar-nominerede film om Thor Heyerdals vanvidsprojekt er episk gammeldags, men også flamboyant og overdådigt fortalt.

Psykopaterne spiller med suverænt skælmier i Martin McDonaghs metafilm og opfølger til In Bruges.

Operation Argo blander fornemt to uforenelige genrer, realistisk spionthriller og Hollywood-satire – og Ben Affleck beviser, at han er den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood.

På billedside er Marco Macaco en ualmindelig charmerende og vellykket 3D-animeret film, der er fuldt på højde med udenlandske forbilleder. Men selvom plottet er skægt og originalt, bliver det en kende vakkelvornt i længden.

Franske Reda Kateb er bjergtagende som den populære jazzmusiker Django, der er fanget mellem nazisterne og friheden i drama under Anden Verdenskrig.

Alan Balls opfølger til tv-mesterværket Six Feet Under drukner i en pærevælling af politisk korrekthed og spirituel hokuspokus.

Frankrigs dyreste tv-serie nogensinde har en fascinerende hovedperson i Solkongen og kunne godt have brugt noget af hans barokke vanvid.

En rigtig dårlig film kan sagtens være god underholdning. Det gælder desværre ikke for Postmand Per – Filmen, der forråder sit eget univers.

Stephen Frears spidder den rådne cykelsports heltedyrkelse og hovedløse medløber-kultur, men afstår fra at finde en psykologisk forklaring på løgnhalsen Lance Armstrong.

Visuelt overdådig Pixar-film tager med stort vovemod livtag med et af de mest tabuiserede emner i børnekulturen: døden.

François Ozon giver den fuld skrue med sadomasochistiske fantasier, tvillingeforvekslinger og filmiske lækkerier, men undervejs indsniger der sig en vis træthed.

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.