Ammonite

Lyme Regis er Dorsets perle. 

Den lille by, som ligger i det sydlige Dorset-område i England, er berømt for sin lækre kyststrækning og sine fabelagtige strande. 

Kystens klipper huser så mange fossiler, at de nu er stemplet som verdensnaturarv. For at få fingrene i fossilerne huserede palæontologen Mary Anning langs kysten i 1800-tallet. 

Kvinden, der fandt de to første, næsten komplette plesiosaur-fossiler er nu blevet foreviget i Ammonite. 

Kate Winslet indtager rollen som den engelske palæontolog, der i instruktør Francis Lees udgave ikke bare kæmper med at grave havøgler op af jorden, men også med at grave sin egen seksualitet frem fra gemmerne. 

For mens Mary Anning finkæmmer Lymes strand, ankommer rigmanden Roderick Murchison (James McArdle) for at lufte sin depressive kone Charlotte (Saoirse Ronan). 

Roderick er stor fan af Marys palæontologiske arbejde. Derfor udnævner han sin kone til Marys assistent – om så kvinderne vil have det eller ej. 

Har man set det lesbiske kærlighedsdrama Portræt af en kvinde i flammer, har man en tydelig fornemmelse af, hvor Mary og Charlottes forhold er på vej hen. Ammonite er mere socialrealistisk, men den har bestemt sine hede øjeblikke. 

Det stormfulde, engelske hav er da også en overraskende romantisk baggrund. Der går ikke længe, før Charlottes humør blomstrer i Marys selskab, og gnavne Mary må hengive sig til hende. 

Det virker næsten for let. 

Men især Saoirse Ronan brillerer som den på en gang hysteriske og gæve Charlotte. Hun er let at forelske sig i. 

Sommerfuglene flakser i ens mave, når hun skruer op for charmen og overbeviser en kræsen kunde om, at Mary er eksperten over dem alle, så prisen på det pågældende fossil er pengene værd. 

Det er sjældent, at man ser Mary smile. 

Det ligger heller ikke lige til højrebenet, når vejret er evigt gråt, og hun vader og graver i mudder for at finde fossiler, som hendes syge mor kan sælge, så familien kan få brød på bordet. 

Først når Charlotte får krogen i hende og haler hende i land, begynder man at skimte glæden i den knotne palæontologs øjne. Alligevel insisterer Mary på, at hun ikke ville høre til i Charlottes londonske rigdomsliv. 

Man forstår logisk, at arbejdet er vigtigst for hende. Problemet er, at filmen viser det modsatte. Arbejder tynger, mens forelskelsen får glæden frem. Konflikten mellem palæontologien og kærligheden klinger derfor noget hult. 

Og Kate Winslet kunne godt have fået lov til at spille mere med skuespilmusklerne, når Saoirse Ronan puster så meget liv i Charlotte. 

Alligevel holder Ammonite hovedet over vandoverfladen. 

Kameraet dvæler ikke bare ved det betagende, engelske landskab, men også ved kvinders håndværk. Charlotte broderer, Mary graver og passer sin mor, Marys mor kokkererer og pudser sine porcelænsfigurer, mens Marys gamle flamme Elizabeth (Fiona Shaw) er botaniker. 

Disse kvinder arbejder. Det er arbejde, man får vabler af, og det tærer især på Mary og hendes mor. 

Ammonite har mere substans end det gængse kærlighedsdrama, og det er lige før, man ender med at drømme sig væk til en grå, engelsk kystby.