Biografanmeldelse
15. maj 2021
Ammonite
Palæontologen Mary (Kate Winslet, th.) kæmper for at finde kostbare fossiler i Sydengland, men da Charlotte (Saoirse Ronan) ankommer, får hun andet at tænke på. Foto | Agatha A. Nitecka

Ammonite

Saoirse Ronan funkler over for Kate Winslet i lesbisk kærlighedsdrama, der får én til at drømme sig væk til en regnfuld, engelsk kystby.

Af Sidsel Minuva

Lyme Regis er Dorsets perle. 

Den lille by, som ligger i det sydlige Dorset-område i England, er berømt for sin lækre kyststrækning og sine fabelagtige strande. 

Kystens klipper huser så mange fossiler, at de nu er stemplet som verdensnaturarv. For at få fingrene i fossilerne huserede palæontologen Mary Anning langs kysten i 1800-tallet. 

Kvinden, der fandt de to første, næsten komplette plesiosaur-fossiler er nu blevet foreviget i Ammonite

Kate Winslet indtager rollen som den engelske palæontolog, der i instruktør Francis Lees udgave ikke bare kæmper med at grave havøgler op af jorden, men også med at grave sin egen seksualitet frem fra gemmerne. 

For mens Mary Anning finkæmmer Lymes strand, ankommer rigmanden Roderick Murchison (James McArdle) for at lufte sin depressive kone Charlotte (Saoirse Ronan). 

Roderick er stor fan af Marys palæontologiske arbejde. Derfor udnævner han sin kone til Marys assistent – om så kvinderne vil have det eller ej. 

Har man set det lesbiske kærlighedsdrama Portræt af en kvinde i flammer, har man en tydelig fornemmelse af, hvor Mary og Charlottes forhold er på vej hen. Ammonite er mere socialrealistisk, men den har bestemt sine hede øjeblikke. 

Det stormfulde, engelske hav er da også en overraskende romantisk baggrund. Der går ikke længe, før Charlottes humør blomstrer i Marys selskab, og gnavne Mary må hengive sig til hende. 

Det virker næsten for let. 

Men især Saoirse Ronan brillerer som den på en gang hysteriske og gæve Charlotte. Hun er let at forelske sig i. 

Sommerfuglene flakser i ens mave, når hun skruer op for charmen og overbeviser en kræsen kunde om, at Mary er eksperten over dem alle, så prisen på det pågældende fossil er pengene værd. 

Det er sjældent, at man ser Mary smile. 

Det ligger heller ikke lige til højrebenet, når vejret er evigt gråt, og hun vader og graver i mudder for at finde fossiler, som hendes syge mor kan sælge, så familien kan få brød på bordet. 

Først når Charlotte får krogen i hende og haler hende i land, begynder man at skimte glæden i den knotne palæontologs øjne. Alligevel insisterer Mary på, at hun ikke ville høre til i Charlottes londonske rigdomsliv. 

Man forstår logisk, at arbejdet er vigtigst for hende. Problemet er, at filmen viser det modsatte. Arbejder tynger, mens forelskelsen får glæden frem. Konflikten mellem palæontologien og kærligheden klinger derfor noget hult. 

Og Kate Winslet kunne godt have fået lov til at spille mere med skuespilmusklerne, når Saoirse Ronan puster så meget liv i Charlotte. 

Alligevel holder Ammonite hovedet over vandoverfladen. 

Kameraet dvæler ikke bare ved det betagende, engelske landskab, men også ved kvinders håndværk. Charlotte broderer, Mary graver og passer sin mor, Marys mor kokkererer og pudser sine porcelænsfigurer, mens Marys gamle flamme Elizabeth (Fiona Shaw) er botaniker. 

Disse kvinder arbejder. Det er arbejde, man får vabler af, og det tærer især på Mary og hendes mor. 

Ammonite har mere substans end det gængse kærlighedsdrama, og det er lige før, man ender med at drømme sig væk til en grå, engelsk kystby.

Titel:
Ammonite

Land:
England, Australien, USA

År:
2020

Instruktør:
Francis Lee

Manuskript:
Francis Lee

Medvirkende:
Kate Winslet, Saoirse Ronan, Gemma Jones

Spilletid:
120 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
20. maj

Relevante artikler

Biografanmeldelse
08. sep. 2017
God’s Own Country

God’s Own Country

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
14. aug. 2022
Paper Girls

Paper Girls

Biografanmeldelse
01. maj 2022
Medina

Medina

Tv-anmeldelse
10. apr. 2022
Vores liv med autisme

Vores liv med autisme

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro