Anmeldelser Tagget med: pilou asbæk

Tobias Lindholm har lavet årets vigtigste – og sandsynligvis bedste – danske film om de mentale følgevirkninger af Danmarks krigsdeltagelse i dette årtusinde.

Spillefilmdebutanten Roni Ezra fortæller med nøgtern humanisme, fremragende skuespil og poetiske øjeblikke om den skæbnesvangre dag, hvor Nazityskland tog Danmark på sengen.

”Du er en dead man walking, Ole Bornedal!” skriver Carsten Jensen og kalder 1864 en velrettet knytnæve, som efterlader højrefløjen med en brækket næse.

Kapringen er en intens fortælling om almindelige mænd i en ekstrem situation. Filmens dokumentariske kamera giver kammerspillet en intens og fortættet atmosfære.

Spies & Glistrup er en elegant debut i mainstream-genren for Christoffer Boe, der næppe har overrasket for sidste gang.

En lille landsby trues af vampyrer i Stephen King-filmatisering, men trods solidt filmhåndværk er man pænt ligeglad.

Spektakulær historie om dansk drab har hypnose, nazisme og latent homoerotik, men rammer forkert toneleje i smukt fotograferet København.

Trods et gennemført stilistisk udtryk og en smuk Scarlett Johansson-cyborg lever filmatiseringen af anime-klassiker ikke op til sit forlæg.

Den nye udgave af klassikeren Ben-Hur tilføjer intet nyt ud over potente actionscener og endnu mere fokus på den bibelske del af fortællingen.

Ole Bornedal tabte slaget. Efter en lovende start blev det mere og mere tydeligt, at dér, hvor Bornedal selv synes kvaliteten ligger, svigter serien allermest.

Pilou Asbæk som SS-officer virker til at være den eneste, der ved, hvor dødsens dårlig en film han befinder sig i.

DR-serie om Pilou Asbæks galleriejerfamilie er respektløs over for de medvirkende, der aldrig får lov til at vise sig som andet end selvtilfredse overklasseløg.