Serieanmeldelse
14. jan. 2026
Slangedræber

Pilous Asbæk spiller det dumme svin af en anfører for Uropatruljen, Brian ”Smiley” Petersen, mens Lars Ranthe er hans sidekick Jim Nolsøe.

Foto | Nikolaj Thaning Rentzmann

Slangedræber

Fortidens Rejseholdet er tammere end børnehavens teddybjørn ved siden af Anders Ølholms Prime Video-ramasjang, hvor beskedne København bliver til brølende Chicago.

Af Bo Tao Michaëlis

Under en aktion skyder og dræber betjenten Brian ”Smiley” Petersen en sadistisk alfons og pusher med en meget lang kniv. Det kommer til en omfangsrig undersøgelse, hvor Smiley bliver anklaget for politivold.

Langt om længe frikendes han og kan vende hjem til sin specialgruppe, den berygtede Uropatrulje. De modtager ham som helt, en født anfører for politifolk, der har sine egne love, som ikke altid passer til samfundets.

Det ses snart, da en ung, kvindelig narkoman og meddeler brutalt bliver myrdet. Alle spor peger på en pæn, men bøs bagmand, som styrer narkohandlen på Vesterbro. Han kaldes Hugormen og har persisk eller kurdisk baggrund.

Så er vi i gang med Shorta-instruktøren Anders Ølholms hæsblæsende politirutine-thriller Slangedræber på Prime Video, streamingtjenestens første danske fiktionsserie. Hvorfor serien har fået den titel, må man vente på helt til slutningen. For først skal vi ud at køre med korpsets skydeskøre.

Her har vi været før. Vor tids musketerverden inden for politistaben går sine egne veje for at hævde retfærdighed – fra fortidens Miami Vice til nutidens Chicago P.D..

Slangedræber foregår i en lidt ubestemmelig fortid, hvor man må ryge indendørs og sexchikanere kvinder. I det hele taget kan man(d) betragte sine omgivelser som et stort karlekammer.

Mens genrens klichéer står i kø for at blive genkendt: den seje strisser, den traumatiserede panser, strømeren med sprut i termokanden, ham med blakket fortid og så den korrupte af slagsen.

Skurken er tæppehandler med et tæskehold, som piner mennesker i kælderen. Så har vi luderen med et hjerte af guld og en nål i armen, den hovne kvindelige anklager kold som en kummefryser og drengepigen, der frisk fra politiskolen slår en proper næve og kan køre med drengene.

Endelig anføreren Smiley, der er et dumt svin, en hård banan og en gentleman af den gamle skole. Serien påstår, at den er inspireret af virkelige hændelser, men det svarer til at hævde, at der er enhjørninger i Esbjerg Havn.

Der skydes igennem, og vi får både et flot kup på en mondæn natklub og skuddueller mellem politi og tyve ved et pakhus. Man kan mærke, der ikke er sparet på krudtet i produktionen, hvor der gøres ferm brug af storbyens små og store stræder.

Fortidens Rejseholdet er tammere end børnehavens teddybjørn ved siden af denne omgang ramasjang, hvor beskedne København bliver til brølende Chicago.

Fra og med tredje afsnit begynder plottet at tættes mere originalt og interessant med et tvist i gangsteropgørets flow og forløb. Der kommer andre boller på knippelsuppen og interessante vendinger i intrigen, der ikke helt så forudsigelig som resten af flosklerne.

Ellers er der ikke meget nyt i forhørslokalet, men det fungerer netop ud fra genrens præmisser. Måske fordi skuespillerne nyder at være mere seje og stovte end i andre danske serier med bløde mænd, milde kvinder og søde børn.

Pilou Asbæk er ikke så ringe endda som tough Smiley, den karismatisk kompromisløse karl, der kan skifte karakter med samme hastighed, som en håndflade bliver til knytnæve.

Lars Ranthe virker umiddelbart castet imod sin type som Smileys sidekick, men som den fremragende skuespiller han er, formår han at udvikle rollen til noget ganske andet end den evige Mister Nice Guy.

Mira Elisa Obling er politikvinden, som må lære at leve med musketereden. Laura Christensen er femme fatale, men god nok på bunden. Og inde i hele handlingens kerne er der genrekendetegnet, at venskab og sammenhold står over samfundet uanset køn og klasse.

Begge sider af loven har sin egen ridderlighed, der ikke ligner andre regler. Skurkegalleriet er lige ved at være lidt for levantisk og orientalsk, mere persisk marked med æblete i glas end et dansk parcelhus på villavej.

Slangedræber er med sin første sæson kommet godt fra start. Absolut ikke noget for hyggekrimiens venner.

Titel:
Slangedræber

Land:
Danmark

År:
2025

Instruktør:
Anders Ølholm, Kaspar Munk

Manuskript:
Anders Ølholm

Medvirkende:
Pilou Asbæk, Lars Ranthe, Laura Christensen, Ali Al-Bayate, Mira Elisa Obling, Joey Moe

Spilletid:
Fire afsnit af cirka 40 minutter

Premiere:
16. januar på Prime Video

Relevante artikler

Biografanmeldelse
03. okt. 2020
Shorta

Shorta

Fra samme skribent

Dvd-anmeldelse
25. juli 2026
The Return

The Return

Boganmeldelse
22. juli 2026
Amira

Amira

Biografanmeldelse
16. juli 2026
The Odyssey

The Odyssey

Serieanmeldelse
07. juli 2026
Hundene

Hundene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro