Anmeldelser

Sæson to lægger op til mere dysterlækker whodunit og reference-bingo for vakse seere. Men de første tre afsnit mangler fokus.

Afgangsfilmene fra Filmskolens tv-uddannelse har gang på gang imponeret. Men måske er det på tide at ryste posen? Bedste film er fra den linje, som skolen nedlægger.

Dinoerne er større, flottere og mere levende end nogensinde, men fascinationen dræbes af ligegyldige monsterkampe.

Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.

Et ungt par tager budcyklen rundt i København, mens voksne står på spring med livsvisdomme om det svære ungdomsliv. Det er velmenende, om end det er set og hørt før.

Ole Japps historiske søfartsdrama illustrerer imponerende, hvad man kan lave for få penge, men filmen falder desværre også på jævnt skuespil og middelmådig dialog.

Øm, fransk film om et sangtalent med lutter døve familiemedlemmer er rammende som et sociologisk studie, men mangler gehør for fortællekunst.

Nogen bør spare et budget sammen, så den blodfattige biopic Jimmy’s Hall ikke går over i historien som det sidste værk fra mesteren Ken Loach.

Med sit blotte navn og en god portion charme redder Bill Murray sødt, men forudsigeligt komediedrama.

Sitcom gør grin med den lille forskel mellem lykke og lunken tilfredshed med livet. Men den har svært ved at leve op til de højtravende ambitioner.

Amerikansk børnefilm ender som en letbenet E.T. i forsøget på at genskabe 80’er-magien. Resultatet er hverken lige så sjovt eller lige så rørende.

Anna Sofie Hartmann debuterer selvsikkert og selvsmagende med et bittert, men fascinerende portræt af Udkantslolland.

Kærligheden kan købes på Filippinerne i Frederikke Aspöck humoristiske drama, men filmen kan ikke snyde sig til et autentisk fiskermiljø i Udkantsdanmark.

Kim Ki-duks One on One er en voldsfascineret undersøgelse af ondskab og hævn. Desværre drukner filmens ambitioner i en flakkende historie.

Christina Rosendahls film bæres af solidariteten med outsideren, men for ofte tager klichéerne overhånd, og historien løfter sig ikke til spillefilmformatet.

Der er lidt for få biler og lidt for mange skydevåben i syvende omgang bilræs. Til gengæld er afdøde Paul Walker stadig med!