Anmeldelser

Dansk drama skildrer alkoholisme præcist, men vralter mellem genrer som en fulderik, man ikke kan kommunikere med.

Max Kestner nytænker smågenialt tidsrejser på film, men det modige bud på dansk sci-fi evner ikke at få os til at føle pulsen.

En flygtning begynder at flyve i Kornél Mundruczós virtuose fabel om troen og tilstanden Europa, men vægten af for store ambitioner holder filmen på jorden.

DR’s nye søndagsserie er fermt underholdende, men vor anmelder mener, at præster i den danske folkekirke har grund til at være stødt på præstekraven.

En fars indædte kamp for at få sin datters morder dømt er en utrolig autentisk historie, men knap så utrolig film trods fremragende Daniel Auteuil.

Historien om Danmarks ubestridt største svindler er fascinerende. Men den er allerede fortalt som podcast, og den filmiske fortolkning yder ikke historien retfærdighed.

Darren Aronofskys mystik-omgærdede horrorfilm er ikke særligt uhyggelig og falder til jorden i trættende staffage.

Der er smæk for skillingen, når Michael Keaton lærer en vred, ung mand at dræbe terrorister. Men hvad med det menneskelige?

I tredje omgang af Pixars velanimerede filmserie er motoren stadig velsmurt under løbet, men fortællingen går i tomgang i fortærskede motiver.

Der er glimt af gode, gamle Erik Clausen, men hans film om en sjæl efter døden er en sandkasse af sentimentalitet.

Isabelle Huppert viser igen, at hun er en af tidens største skuespillere. Desværre sker det i en film, hvor hverdagens små trakasserier fylder for meget.

Seriernes svar på The Avengers er en skuffende fortælling om en ellers dragende og dynamisk heltegruppe.

Forfatteren Kirsten Thorup er en levende fortæller i anonym og bedaget portrætfilm.

Skabelseshistorien om den rædselsfulde dukke er bedre end forgængeren, men holder kun gyserklichéerne i ave takket være gode børneskuespillere.

Historien om en lille detektiv byder på smukke tegninger og et fantasifuldt væsen, men kæmper med langtrukne replikker.

Camp Firewood-klikens tiårs-jubilæum er underholdende genreleg, men den oprindeligt geniale vanvidshumor fortaber sig i forcerede fjollerier.