Anmeldelser

Trods øjeblikke af poesi føles Disneys prequal til live action-genindspilningen af klassikeren fra 1994 som en kopi af en kopi af en rigtigt god tegnefilm.

Stjernespækket Netflix-serie går med mørk komik og sæbeopera Desperate Housewives i bedene, men mangler det bankende hjerte mellem løgne og traumer.

Flot animefilm vender tilbage til den mest menneskelige afkrog af Ringenes herre-universet, men glemmer Tolkiens humane hygge og humor.

Forbytningskomedie gør tykt grin med patriciervilla, plæne og pool, men er selv lige så småborgerlig, og skuespillerne leverer varen af komiske floskler.

Trods et plot med potentiale er det svært at forestille sig, at Dune-universets spin-off-serie kommer til at nærme sig filmenes niveau.

Vildfaren julemand med midtlivskrise i lycra vil underholde børn, men der mangler hygge, og hvorfor skal replikkerne råbes?

Var den russiske stat involveret i et globalt pyramidespil? Dokumentar viser, at ægte public service er graverjournalistik, som DR gerne må skrue meget mere op for.

Anden sæson af TV 2’s successerie er en slem skuffelse, hvor charmen er forduftet og det hyggelige samvær erstattet af sofadruk.

Trods friske nye bekendtskaber og masser af blodig krig føles fjerde film i animeserien om superhelte-elever ret ligegyldig.

En lille landsby trues af vampyrer i Stephen King-filmatisering, men trods solidt filmhåndværk er man pænt ligeglad.

Amerikansk drama om champagneproducenten Clicquot med Haley Bennett er båret af feministisk viljestyrke, men franskmænd er nu bedst til at spille franskmænd.

DR-serie om den dramatiske rydning af Ungdomshuset gør sig umage med detaljerne, men der mangler punk og vildskab i æstetikken.

Tysk drama viser os nye billeder af nazismens grusomheder, men kommer ikke med noget nyt om Hitler og hans propagandaminister Goebbels.

Max-serie om ikonisk skurk fra Batman-universet er tæt på at opfinde den dybe tallerken, men mister fokus, så pointerne løber ud i sandet.

Kate Winslets kantede skønhed og stjernestatus passer perfekt til fotograflegenden Lee Miller, men filmen er for pæn og konventionel.

Hypet trekantsdrama undgår at glamourisere hustruvold, men skuespillet tynges af pinagtige replikker og akavet kærlighedskomik.