Anmeldelser

Sebastian Cordes’ stimulerende essay om Chantal Akermans Jeanne Dielman-film, der er kåret til verdens bedste, sender tankerne på himmelflugt.

Hvem havde en vellykket jukebox-musical med Robbie Williams som chimpanse på sin liste over vanvittige forudsigelser for 2024?

I en alder af 94 år har Clint Eastwood skabt en inciterende retssals-thriller, der med enkle greb borer i svære, moralske spørgsmål og spidder det amerikanske retssystem.

Nervepirrende, sexet og forrygende fotograferet seriemorderfilm snyder tilskueren på den bedst tænkelige måde.

Det er en totalt overvældende at blive suget ind i Jacques Audiards gangstermusical, der er skamløst underholdende og samtidig en dyb fortælling om kærlighedens forandrende kraft.

Forfatter Glenn Bech og multikunstner Kim Mejdahls kulturbidrag flyder sammen i en tankevækkende symbiose i DR-serie, der forener social bevidsthed, humor og fordybelse.

Pixars Inderst inde-spinoff gør underholdende grin med den menneskelige hjerne og udstiller filmbranchen som en dysfunktionel drømmefabrik.

Sebastian Stan er forrygende som skuespilleren med et deformt ansigt i mystisk og magisk drama, der viser, at normalitet ikke bare er overvurderet, men slet og ret destruktivt.

Filmkunstens skæbne og alderens ensomhed er to sider af samme mønt i Víctor Erices smukke svanesang, der kan opleves i Cinemateket.

Baseret på klassikeren Troldmanden fra Oz er Wicked en gennemført storslået oplevelse og kandidat til titlen som dette årtusinds hidtil bedste filmmusical.

Bhutanesisk eventyr fortryller med humor, poesi og buddhistisk bravur – en lille film med et stort hjerte.

Alle spiller røven ud af de magiske underbukser i kammerspil-thriller, hvor Hugh Grant straffer to mormonske kvinder med monstrøs mansplaining.

Animationsfilmen om det mørkerædde spøgelse er eksemplarisk børneunderholdning med hjertevarme budskaber på et kunstnerisk højt niveau.

Maskinerne har mere brug for os end vi for dem, hvis man skal tro den urkomiske film om en kunstig intelligens, der har skrevet et absurd manuskript med Werner Herzogs hjerne.

Midt i den algoritmeprægede streaming-æra er Ryusuke Hamaguchis opfølger til Drive My Car en befriende frygtløs film, der vil gnave videre i din bevidsthed, fordi flertydigheden er en del af pointen.

Norsk Netflix-dokumentar om en muskelsyg gamer er en gribende og hjertevarm historie om de aftryk, vi sætter hos hinanden.