Anmeldelser Tagget med: dokumentar

Hvis ikke rektor bliver fyret på gråt papir, eller skolen simpelthen lukkes, er der noget rivravruskende galt med etikken hertillands.

Flotte koncertoptagelser og pumpende beats giver én lyst til at opleve Medina live, mens historien om mediernes behandling af popdronningen fremstår mere uforløst.

Adam Paaskes kortfilmdokumentar om danskernes sommerhusaktiviteter er lige dele humor og lise for sjælen.

Dokumentaren om Mr. Entertainment, der havde hele den engelske nation i sin hule hånd, er en født klassiker og et lærestykke i psykopatisk manipulation.

Portræt af #MeToo-skandaleramte Trond Giske rejser spørgsmålet, om den norske politiker i virkeligheden blev udsat for et politisk komplot.

Festival med afroamerikansk musik, der har stået i skyggen af Woodstock, bliver bragt til ære og værdighed. Men fortjente dokumentaren Oscar på bekostning af Flugt?

Enhver cineast og musikelsker bør se fængslende dokumentar om historiens måske største filmkomponist.

Cph:Dox-vinder konfronterer det tidligere Jugoslaviens nationale traume med en stærk poesi, som de færreste film har modet til at forsøge sig med.

Via helligdage bringer dokumentar os ind på livet af den almindelige russer i et uhyggeligt regime, der selv på kvindernes internationale kampdag tæsker demonstranter.

Dokumentar af dansk-pakistansk instruktør brillerer, når den gør vores fordomme om Pakistan til skamme.

Michael Graversens film om familiens forsoning er forfriskende ægte, menneskeligt gribende og sjældent opløftende hverdagsrealisme.

Tysk dokumentar giver et uhyggeligt indblik i ny form for børnemishandling: forældres udnyttelse af deres afkom på de sociale medier.

Lidenskabelig dokumentar om brændende kærlighed og vulkandyrkelse er en unik filmisk oplevelse, som fortjent er favorit til hovedprisen på Cph:Dox.

Dokumentar om Nick Cave og hans faste makker Warren Ellis’ arbejde i studiet er en spektakulær intimkoncert, der giver et fascinerende indblik i den kreative skabelsesproces.

Opsigtsvækkende dokumentar rammer tidens true crime-ånd, men bliver med unødvendig persondyrkelse selv en skurk.

Detaljeret rekonstruktion af Natascha Kampusch’ indespærring fremkalder kvalme, men efterspillets victim blaming er næsten lige så chokerende.