Serieanmeldelse
07. maj 2022
The Viking – narkokongens fald
Alex Høgh Andersen spiller Claus Malmqvist i de scener, der rekonstruerer begivenheder i narkoforbryderens liv. Foto | Viaplay

The Viking – narkokongens fald

Journalists optrevling af dansk narkobarons liv har potentialet til at være en medrivende dokumentarserie, men der er blevet truffet et fatalt valg.

Af Marcus Uhre

Tre etager under jordens overflade. Fugten risler ned ad væggene og kakerlakker, rotter og andet skidt huserer i alle hjørner. Det er et af Brasiliens værste fængsler med fritidsaktiviteter, der inkluderer fodboldkampe med afhuggede hoveder. 

I en af cellerne sidder Claus Malmqvist. 

Han har været der i snart to år. Næsten ugentligt får han opringninger fra det danske politi, der ønsker ham overført. Men det vil han ikke. For i Danmark ligger landets største narkosag og venter på ham sammen med seksten års yderligere fængsel. 

Det er lige noget for den Cavling-vindende journalist Jeppe Facius, som trevler sagen om Europas måske største nutidige narkosmugler op. Den indbefatter brutale mord, mange millioner kroner og smugling af hidtil usete mængder hash. 

Jeppe Facius udfører mange interviews med begivenhedernes hovedpersoner, og graverarbejde er ikke nemt, når man taler med kriminelle. ”Det kan jeg ikke huske,” svarer de helst på farlige spørgsmål. Alligevel finder journalisten frem til historien om en mand, hvis ambitioner overtager hans liv med store konsekvenser for familien. 

Arbejdet med at tvinge sandheden frem kunne egentlig være ret spændende at følge. Det kunne der være kommet en fed dokumentar ud af. 

Så kunne man dramatisere narkobaronens historier. Unge talenter som Alex Høgh Andersen og Nicolai Jørgensen kunne spille henholdsvis Malmqvist og den idiotiske håndlanger Lars, der får narkobossen fængslet i seksten år. 

Skuespillernes strid vil gå glimrende i spænd med konflikten mellem Facius og Malmqvist. To spor, der på hver sin måde konfronterer forbryderen med hans destruktive valg. Facius kritiserer med et dømmende blik hans vilde liv, og Lars demonstrerer tydeligt, at kriminalitet aldrig betaler sig. 

Instruktør Peter Anthony (The Man Who Saved the World) har fået præcis samme idé. The Viking – narkokongens fald er fortællingen om denne imaginære dokumentar. Den opstår nærmest i materialet som en uforløst fabel, en miniserie med den helt rette cocktail af drama og fiktion. 

Kunstnerisk på højde med Mads Brüggers vovede formater og med et tårnhøjt seerpotentiale oven i hatten. Vi danskere elsker historier om kriminalitet, eksotiske liv og den karma, som altid rammer dem i sidste ende. 

Drømmen om denne fabelagtige dokumentar har blokeret alle alarmklokker hos Peter Anthony. Problemet er nemlig, at graverarbejdet allerede er lavet. Og i stedet for at interviewe journalisten og narkosmugleren på ny rekonstrueres de oprindelige samtaler. 

Med dette valg fatale valg er tv-serien dømt til at mislykkes. 

For det første fungerer en journalistisk dokumentar uden dokumentariske scener ikke. Forløbet føles hult, overdramatiseret og ganske enkelt som en løgn forklædt med dokumentarformatets dogmer og teknikker. 

For det andet er skuespillet hos Facius og Malmqvist lige så ringe, som man kunne forvente af folk, der ikke er skuespillere. Når Malmqvist beder Facius holde kæft med sin karlsmarthed, er det måske nok sagt engang. Men i serien fremstår det som en vittighed, eftersom de to mennesker kender hinanden så godt. 

Virkeligheden forsøger igen og igen at ætse sig ind på fiktionen, men den holdes nede. Og de korrekt dramatiserede scener fra fortiden mister deres pondus trods det høje produktionsniveau. 

Forestillingen om dokumentaren med et milliardær-liv som højdepunkt og brasiliansk fængselsfodbold som lavpunkt sælger nærmest sig selv. Men det bliver ved fantasien.

Titel:
The Viking – narkokongens fald

Land:
Danmark

År:
2022

Serieskaber:
Peter Anthony, Jeppe Facius

Medvirkende:
Alex Høgh Andersen, Claus Malmqvist, Jeppe Facius

Spilletid:
Fire afsnit af cirka 40 minutter

Anmeldelse:
Fire afsnit

Premiere:
28. april på Viaplay

Relevante artikler

Cph:Dox
05. nov. 2014
The Man Who Saved the World

The Man Who Saved the World

Nyhed
26. sep. 2014
Manden der reddede verden

Cph:Dox: Manden der reddede verden

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
01. feb. 2023
Mumier på udebane

Mumier på udebane

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro