Anmeldelser

En kasteløs indisk pige bokser sig bogstavelig talt ud af samfundets spændetrøje i DR3-dokumentaren Født til at kæmpe. Hendes sande historie overgår næsten fantasien.

Lars-Martin Sørensens moppedreng dokumenterer ubarmhjertigt, hvor tyskvenligt store dele af branchen forholdt sig til besættelsesmagten i okkupationens første to-tre år.

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Juliette Binoche og Nikolaj Coster-Waldau er i topform i en visuelt overlegen fortælling om en krigsfotograf, der forsømmer sin familie i jagten på det perfekte billede.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Heartless låner ublu fra tidens hotte overnaturlige tv-serier som Hemlock Grove, men giver samtidig sit eget bud på nye monstre. Det er banalt, underholdende og stærkt vellykket.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

The Amazing Spider-Man 2 er over to timers væg-til-væg-underholdning med masser af seje skurke og flotte action-scener.

Første afsnit af Fargo giver løfter om en serie lige så morbid, mørk og uimodståelig som Coen-brødrenes mesterlige forlæg.

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

Kim Ki-duk penetrerer det sydkoreanske samfund. Forvent vold, blod, akavet sex og en mor, der fortærer sønnens penis efter tårevædet at have skåret den af.

Queer cinema-provokatøren Bruce LaBruce har kastet sig over et nyt tabu – sex med ældre mennesker – men det eneste provokerende er det virkelig ringe skuespil.