Anmeldelser

Bradley Cooper leverer karrierens bedste præstation i Clint Eastwoods patriotiske heltekvad om Amerikas skarpeste skarpskytte.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Kristen Stewart træder helt ud af Twilight-skyggen og ind i Guantanamo-basens skarpe lys med en film, hvor karakterstudiet overskygger systemkritikken.

HBO og Lena Dunham står klar med fjerde sæson af successerien Girls, der trods spændende forandringer og genial dialog lader karaktererne træde vande i deres usympatiske personligheder.

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Norske NRK hæver barren for ”Nordic Noir” med Kampen om det tunge vand, som er et storslået drama i verdensklasse og kun kan komme for langsomt på danske tv-skærme.

Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.

Verdens største filmkritiker, Roger Ebert, tages under lup i en kærlig nekrologfilm, der skaber en medrivende fortælling af et patchwork af anekdoter.

En samfundskritisk hudfletning af Putins korrupte og døddrukne Rusland? Det er slet ikke så akademisk, som det lyder – det er en arrig western af den bedste slags.

Boet er gjort op, men kaosset går stadig i arv i Grønnegård-familien. I anden sæson af DR-serien spreder det sig til manuskriptet, som dog realiseres og spilles til perfektion.

Mike Leigh er blevet blidere med årene. Han maler sit kunstnerportræt med flere og varmere farver end vanligt, og det klæder Timothy Spall i den uforglemmelige titelrolle.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.