blu-ray-anmeldelse
29. apr. 2015
The Devil’s Hand
Mary (Alycia Debnam Carey) er en syttenårig amish-pige, der som så mange andre gyserpiger slås mere med indre dæmoner end de fleste andre. Foto | Fred Norris

The Devil’s Hand

Hvad går Christian E. Christiansen og laver i Hollywood? Ikke gode film, desværre. Den seneste er en demonstrativt ugidelig horror-metervare.

Af Nicolas Barbano

Dette er en rutinepræget, ligegyldig direct-to-dvd metervare, og at anmelde den i Ekko føles som at skyde gråspurve med kanoner.

Den kan kun have interesse for læserne, fordi den er instrueret af Christian E. Christiansen, der i kraft af Råzone (2006), Zoomerne (2009) og Lev stærkt (2014) samt den Oscar-nominerede kortfilm Om natten (2007) har en vis aura om sit navn.

Uheldigvis har han også været i Hollywood og lave gyseren The Roommate (2011), der fik berettiget tæsk af anmelderne, men var skræddersyet til teenagepiger og blev et betydeligt box office-hit. Jeg havde håbet, han ville slå igen med en skarp, personlig indie-horrorfilm, men i stedet har vi altså fået endnu et skuffende studioprodukt.

Handlingen foregår i en amish-koloni, hvor syttenårige Mary (Alycia Debnam Carey) bor med sine forældre (Rufus Sewell, Jennifer Carpenter). Det er et moderne, men fundamentalistisk trossamfund med folkedragter og hestevogne svarende til gyserfilmene Deadly Blessing (1981) og The Village (2004) samt Harrison Ford-thrilleren Vidnet (1985).

En seglbevæbnet, kutteklædt morder tynder ud i flokken, koloniens skinhellige patriark (Colm Meaney) befamler pigerne i kirken, og Mary vil måske på sin atten års fødselsdag vise sig at være Das Drommelkind, en djævel i menneskeform, der ifølge filmen skulle være forudsagt af selveste Christopher Columbus. Ikke et oplæg uden potentiale.

Men Christian E. Christiansen instruerer som en mand, der demonstrativt vil vise verden, at han her har solgt ud og er ligeglad. Amish-miljøet skildres med minimal indlevelse, dramatiske højdepunkter trivialiseres af popsange, og uanset hvad pigerne gennemgår, har de i næste klip atter deres glamour-look.

Selve Blu-ray-kopien er så dårlig, at detaljerne ofte forsvinder i ensartet mørke.

Titel:
The Devil’s Hand

Land:
USA

År:
2014

Instruktør:
Christian E. Christiansen

Manuskript:
Karl Mueller

Medvirkende:
Alycia Debnam Carey, Rufus Sewell, Jennifer Carpenter, Colm Meaney

Ekstramateriale:
Slideshow

Spilletid:
86 min.

Udgivelse:
Er udkommet på dvd og blu-ray

Fra samme skribent

festivalanmeldelse
24. juli 2026
Mārama

Mārama

Biografanmeldelse
09. juli 2026
Vaiana

Vaiana

Biografanmeldelse
08. juli 2026
Evil Dead Burn

Evil Dead Burn

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro