Anmeldelser

Velmenende, men kedsommeligt drama om den amerikanske nationalsports skadelige virkninger.

Konfrontationen mellem de to største superhelte er en klodset, støjende og endeløs fuser.

Terrence Malick har på sine ældre dage skruet gevaldigt op for produktiviteten, men tomheden gemmer sig bag den smukke og intellektuelle facade.

Sidste sæson af Downton Abbey er en rosenrød omgang, men med så mange elskede personer ville andet faktisk også være ubærligt.

Tredje omgang panda-kung fu lever charmerende op til sine forgængere. Blandingen af amerikansk og kinesisk folkeånd er seriens styrke.

Tilda Swinton og Ralph Fiennes er prægtige ned i de mindste detaljer i pikant drama og krimi på en italiensk ferieø.

Room griber om struben på én og presser tårerne frem i øjnene, så selv Lars Bukdahl, der ellers er en inkarneret modstander af følelsesmanipulation, må overgive sig.

Spanske Julio Medem skræller de sidste lag af sin værdighed med en soap, som er selvskummende og syntetisk ud over alle bredder.

Forfriskende moderne periodedrama om slaveflugt er underholdende melodramatisk såvel som voldsomt realistisk.

Jacques Audiard sætter fingeren på Europas ømmeste punkt med et potent og vildt drama, der er båret af en humanisme, som er alt andet end blødsøden.

Solbeskinnet Netflix-serie fra Los Angeles er charmerende afslappet, men kan ikke beslutte sig for, om den vil være sjov eller alvorlig.

Science fiction-drama forklædt som kammerspil er en underholdende og charmerende efterfølger til Cloverfield.

Moskeerne bag sløret er en særdeles frustrerende oplevelse for alle os, der stædigt tror og håber på vellykket integration.

Todd Haynes’ drama er en af det tredje årtusindes bedste film, fordi den sublimt bruger det visuelle medie til at fortælle historien om et lesbisk konventionsopgør i 1950’erne.

Forfatterne bag Rejseholdet – Peter Thorsboe og Mai Brostrøm – rammer ved siden af med klichéfyldt, svensk krimiserie, der er kvælende politisk korrekt.

Kultserien havde stået sig bedre med et rigtigt reboot, hvor handlingen pegede fremad i stedet for tilbage. Chris Carters hang til mytologi trækker serien i den forkerte retning.