Anmeldelser

Susanne Biers tv-serie er fejende flot og fyldt med bragende godt skuespil, men historien er desværre lidt for overfladisk.

Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

Bryan Singers foreløbige farvel til X-Men-universet er genrerabalder med smæk på, selvom den til tider føles mere som en æresrunde end et rekordforsøg.

Omar Shargawi har et stærkere greb om stemning end historie, men leverer en smukt realiseret fabel om storbyfremmedgørelse og troskvaler.

Franske Juliette Binoche slår endegyldigt fast, at hun tilhører den sjældne kategori af skuespillere, der kan ”eje” en film i en sådan grad, at den bliver god.

Vellykket filmatisering af populær graphic novel er et naivt, liderligt og genkendeligt indblik i en teenagepiges sind på tærsklen til voksenlivet.

Det er næsten perverst, at det sydamerikanske drama Slangens favntag fravælger junglens farver og er filmet i sort-hvid, men resultatet er mageløst.

Nabokrigen fortsætter i helstøbt halvsjov komedie, der krydrer pubertetshumoren med feministiske floskler.

End ikke Vincent Cassel for fuld karismaskrue kan redde fransk kærlighedsdrama, hvor et parforholds dramatiske op- og nedture bliver trukket i langdrag.

Sublimt skuespil og underspillet spænding gør Our Kind of Traitor til en af de seneste års bedste og mest elegante thrillere.

Min fars store rejse er velsignet med en fremragende Jean Rochefort i hovedrollen og en veloplagt fortælling om en gammel senil mand.

Netflix’ første serie på fransk ønsker brændende at være House of Cards på europæisk, men Depardieus borgmester er for blid og serien for tandløs efter amerikansk standard.

Jennifer Aniston og resten af det veloplagte skuespilhold kan ikke redde Mother’s Day fra at ende som en ligegyldig gentagelse.

Gyser om en skræmmende porcelænsdukke behersker genrekonventionerne, men ambitionerne er lave og slutningen decideret latterlig.

Emmy-vinderen Veep er den ubestridte mester i politisk satire, og femte sæson fortsætter i overlegen stil og tårnhøjt tempo.

Filmatiseringen af Jesper Wung-Sungs populære ungdomsroman rammer indimellem noget ægte, men den er for pæn og gammeldags.