Trailers
21. feb. 2020

Westworld – sæson 3

Der er storladen musik og slagkraftige replikker i HBO-serien, hvor de menneskelige robotter forbereder et opgør med deres skabere.

Af Nicki Bruun

”Jeg blev født ind i den her verden, og mine første minder er smertefulde.”

Sådan siger Evan Rachel Wood i rollen som androiden Dolores i traileren for tredje sæson af HBO-serien Westworld.

Hendes verden er den forlystelsespark, som seere har fulgt i to sæsoner. Mennesker kan frit få lov til at myrde løs og udleve deres vildeste og mørkeste fantasier.

Men nu møder de to verdener hinanden. I den nye sæson er Dolores og Maeve (Thandie Newton) begge endt blandt mennesker, der spilles af Aaron Paul (Breaking Bad) og franske Vincent Cassel.

Men det tyder på, at de meget menneskelige robotter ikke er færdige med at løbe deres skaberes ærinde. Maeve bliver nemlig sat til at gøre det af med Dolores, og et kæmpe opgør lurer i horisonten.

Til tonerne af en storladen klaverversion af Guns N’Roses-hittet Sweet Child O’ Mine bliver der serveret slagkraftige replikker som: ”Velkommen til slutningen af spillet”, ”Jeg har tænkt mig at redde den forpulede verden” og ”De ægte guder er på vej”.

Over halvandet år er gået, siden anden sæsons sidste afsnit blev vist, så publikum har måttet væbne sig med tålmodighed. Til gengæld er der efter sigende allerede en aftale på plads om en fjerde sæson, så fans kan glæde sig til meget mere fra det futuristiske univers.

Tredje sæson af Westworld har premiere på HBO Nordic den 16. marts.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro