Trailers
18. feb. 2025

Warfare

Civil War-instruktøren Alex Garland er tilbage med thriller, der følger soldater i Irak-krigen minut for minut. Traileren lover kammeratskab og blodig intensitet.

Af Frederik Hoff

Irak, 2006. En gruppe amerikanske Navy SEAL-soldater sidder i en lejlighed og holder øje med en mistænkelig lokal, der taler i telefon på et tag.

”Kigger han, eller sondererhan?” bliver snigskytten spurgt.

”Han kigger med alvorlig hensigt om at sondere,” lyder den forsigtige og meget bekymrede vurdering. Med ét er der blod, røg og flammer overalt.

Instruktøren Alex Garland skuede grumt ud i en lidt for sandsynlig fremtid med sidste års amerikanske borgerkrigs-thriller Civil War. Nu kigger han tilbage med Warfare, som ud fra traileren at dømme bliver mindst lige så intens.

Filmen følger minut for minut soldater på mission under Irak-krigen. Den er skrevet af Irak-veteranen Ray Mendoza, som også er medinstruktør og har baseret handlingen på sine egne oplevelser.

Alex Garland har tidligere brilleret med sci-fi-værket Ex Machina. Han meldte sidste år ud, at han ikke længere ønskede at lave film. Så enten har han skiftet mening, eller også bliver Warfare måske den 54-årige amerikaners sidste film som instruktør.

Den har talentfulde skuespillere som Joseph Quinn, Noah Centineo, Kit Connor, Will Poulter og Cosmo Jarvis i hovedrollerne. I traileren får vi smagsprøver på den blodige elendighed, som de gennemgår. Men vi mærker også deres livsnødvendige kammeratskab.

Filmen er produceret af det prestigiøse amerikanske filmselskab A24, som tidligere i år indgik et fast samarbejde med Nordisk Film som distributør.

Warfare får premiere i danske biografer 1. maj.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro