Trailers
02. aug. 2023

Scener fra et amerikansk ægteskab

Retssagen mellem Hollywood-stjernerne Johnny Depp og Amber Heard er blevet et kulturelt fænomen, som vendes og drejes i dokumentar på Netflix.

Af Martin Hemmje Østergaard

Hvad får man, når et forlist ægteskab fyldt med anklager om misbrug trækkes op på vidneskranken?

Sandheden er mudret, og i skuespillerne Johnny Depp og Amber Heards tilfælde gemmer den sig bag ”hun sagde/han sagde”-beretninger og videooptagelser af voldsomme skænderier, der hovedsagelig beviser, at forholdet var giftigt.

”Og det leder os til det virkelige spørgsmål: Hvad er den rigtige sandhed?” lyder det i traileren til miniserien Depp V Heard, der havde premiere på Channel 4 i maj og nu bliver tilgængelig på Netflix.

Johnny Depp sagsøgte sin ekskone Amber Heard for injurier på baggrund af en klumme, hun skrev i The Washington Post. Her anklagede hun Depp – uden direkte at nævne hans navn – for hustruvold.

I dette årtis største retssag i medierne, som over seks uger blev live-transmitteret, fulgt af millioner af mennesker og kommenteret heftigt på SoMe, endte Depp med at vinde en knusende sejr.

Knap havde juryen afgivet sin dom i juni 2022, før dokumentaren Depp vs Heard: All on the Line og opfølgeren Depp VS Heard: The Verdict havde premiere. Herefter kom TMZ Presents Johnny vs Amber: From Love to Hate, som sladdermediet TMZ står bag.

Streamingtjenesten Tubi udgav i september 2022 Sara Lohmans fiktionsfilm Hot Take: The Depp/Heard Trial, der omhandler retssagen og lader seerne opleve forholdet fra hver persons synsvinkel.

I maj 2023 var der så premiere på Emma Coopers Channel 4-dokumentar Depp V Heard. Instruktøren forsøger at give et seriøst overblik over retssagens forløb og ser kritisk på, hvilken rolle de sociale medier – især TikTok – kom til at spille. Et tema, som vi undersøgte i essayet Folkets domstol vandtEkko #91.

Men Coopers film er selv genstand for kritik.

Depp V Heard forsøger at distancere sig fra mediemaskinen og hentyder til, at der er noget galt, men i sidste ende bliver den bare til endnu et tandhjul, der roterer afsted,” skriver anmelderen fra The Guardian.

Miniserien på tre afsnit kan ses på Netflix fra den 16. august.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro