Trailers
06. feb. 2017

Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales

Johnny Depp er tilbage som den farverige kaptajn Jack Sparrow i traileren til den næste udgave af Pirates of the Caribbean.

Da den første Pirates of the Caribbean-film, Den sorte forbandelse, kom i 2003, var det svært at forestille sig en gigantisk franchise.

Det var trods alt en film baseret på en forlystelse i Disneyland, men den havde også en uimodståelig hovedperson: kaptajn Jack Sparrow i Johnny Depps skæve skikkelse.

Han var sidst i aktion som pirat i den fjerde film, I ukendt farvand (2011), men vender nu tilbage i femmeren Dead Men Tell No Tales.

I traileren møder vi dog først en lang række af filmseriens andre figurer. Orlando Bloom er tilbage som den godhjertede Will Turner, og Geoffrey Rush indtager igen rollen som Jack Sparrows gamle nemesis, kaptajn Barbossa.

Som pirat har man dog selvfølgelig flere af dem, og i den kommende film hedder han kaptajn Salazar og spilles af Javier Bardem. Jack Sparrow må derfor endnu engang sejle for livet, da Salazar beslutter sig for at dræbe samtlige pirater på de syv verdenshave.

Rolling Stones-guitaristen Keith Richards medvirker i de to foregående film, men i denne er han blevet udskiftet med ingen ringere end Paul McCartney fra The Beatles i en endnu ukendt rolle.

Filmen instrueres af det norske makkerpar Joachim Rønning og Espen Sandberg, der også slog sig løs på havet med Kon-Tiki fra 2012.

Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales har dansk biografpremiere 24. maj.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro