No Time to Die

Det er befriende at se, hvordan man kan snige lidt gammeldags moral om fællesskabet ind i en børnefilm, uden at det føles påklistret eller forlorent.

Christopher Nolan går efter det spektakulære i Odysseen, mens Uberto Pasolini finder dramaet i hjemkomsten, og takket være fremragende skuespil er The Return et stærkere menneskeligt portræt.

Morad Mostafa forvandler en migrantkvindes hverdag i Cairo til en mørk fabel, hvor omsorg, udnyttelse og overlevelse smelter sammen i socialrealistisk horror.

Taratoa Stappard forener victoriansk gotik og maorisk kulturhistorie i en visuelt overdådig fortælling om kolonialisme, begær og hævn, som vises på Copenhagen Headliner Film Festival.

Som ”den sorte svane” blev hun en brik i et mediespil om kriminalitet. Nu forsøger Amira Smajic at generobre fortællingen med en fængende selvbiografi, men sandheden drukner i et virvar af svigt og selvmytologi.

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Det begyndte som en viral TikTok-spøg om, at ens eget liv kunne blive til en Netflix-dokumentar. Efter drabet på influenceren Sara Gilson har trenden fået en tragisk betydning.

Førende lyddesigner kalder det en skandale, at The Odyssey vises for publikum og presse i Imperial. Samtidig markedsfører Nordisk Film fortsat biografen som THX-certificeret trods erkendte problemer med lyden.

Ekstra Bladets forsøg denne sommer på at afsløre magtmisbrug på Det Danske Filminstitut bygger på forargelse frem for indsigt – og rammer begge gange ved siden af.

To film i Venedig hylder folkets retsopgør efter et militærdiktatur, men hverken argentinsk Oscar-håb eller ukrainsk arkivfilm kan sige sig fri for propaganda.