Trailers
08. okt. 2020

Marco Effekten

Ulrich Thomsen bevæger sig ind i en mørk verden af korruption og magtmisbrug i rollen som den forbitrede kriminalkommissær Carl Mørck.

Af Nicki Bruun

Ulrich Thomsen tørner for første gang ud som den forbitrede kriminalkommissær Carl Mørck i den næste Afdeling Q-film Marco Effekten.

Han overtog sidste år rollen fra Nikolaj Lie Kaas, der i fire film har gjort figuren til en af de mest populære hos det danske publikum.

Nu er den første korte trailer til Marco Effekten kommet, og den er fuld af action med smadrede ruder, håndgemæng pistolskud og en krop, der falder fra en høj bygning.

Vi er stadig i det samme mørke og dystre univers, som de forrige film byggede op.

Men man skal lige vænne sig til, at Mørcks makker Assad nu spilles af Zaki Youssef i stedet for Fares Fares, mens rollen som assistenten Rose er gået til Bodil-vinderen Sofie Torp fra Ser du månen, Daniel.

Trekløveret bliver i traileren rullet ind i en sag om korruption og magtmisbrug, mens en udenlandsk dreng flygter fra myndighederne. Det ligner endnu en opklaring, hvor det menneskelige blander sig med det storpolitiske.

Denne gang står Martin Zandvliet, hvis krigsdrama Under sandet blev Oscar-nomineret i 2017, bag kameraet som instruktør.

Han har store sko at fylde ud, da Christoffer Boes Journal 64 blev en kæmpe succes i danske biografer. Zandvliet stod senest bag den knapt så godt anmeldte amerikansk/japanske Netflix-film The Outsider, så forhåbentlig vil det hjælpe ham at vende hjem.

Marco Effekten får premiere i danske biografer den 4. februar.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro