Trailers
02. aug. 2022

Lykkelige omstændigheder

Sofie Torp køber sin søsters baby i Anders W. Berthelsens instruktørdebut, der køres i stilling som efterårets store danske komedie.

Af Nicki Bruun

Anders W. Berthelsen er en af landets mest populære skuespillere. Snart kan han opleves nærmest uigenkendelig som den trinde sanger Flemming ”Bamse” Jørgensen i Bamse, men i den nærmeste fremtid er han også aktuel bag kameraet.

Efter at have været medinstruktør af Ser du månen, Daniel sammen med Niels Arden Oplev, debuterer Berthelsen nu som solo-instruktør med Lykkelige omstændigheder.

Her har Sofie Torp og Esben Smed – som Anders W. Berthelsen spiller over for i Ser du månen, Daniel – hovedrollerne som det unge par Katrine og Markus, der har stor succes i tilværelsen, men endnu ingen børn.

Da Katrines søster Karoline (Roberta Reichhardt) dukker gravid op med pengeproblemer, ser Katrine en løsning: Hun køber søsterens baby!

Traileren er fuld af højt humør, og distributøren Nordisk Film kører da også filmen i stilling som efterårets store danske komedie.

Manuskriptet er skrevet af Kim Fupz Aakeson, der altid er god for morsomme replikker. De leveres af blandt andre Joachim Fjelstrup og Martin Høgsted, der henholdsvis spiller Karolines uduelige kærestes DJ Ronny og Markus’ hårdt prøvede kollega.

Lykkelige omstændigheder får premiere i danske biografer den 6. oktober.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro