Trailers
04. maj 2020

Lovecraft Country

Jordan Peele og J.J. Abrams har produceret en af årets mest ventede serier, der placerer kendt horrorforfatters monstre i et racistisk USA.

Af Nicki Bruun

Jordan Peele har med Get Out og Us markeret sig som en af tidens mest spændende filmskabere. Hans blanding af makaber uhygge og skarp racesatire sender både nakkehår og lattermuskler på overarbejde.

HBO-serien Lovecraft Country er en af årets mest ventede serier, fordi hans navn er tilknyttet, selv om det kun er som producer.

Peeles energiske stil er da også i høj grad til stede i seriens første trailer. Under et intenst lydbillede møder vi en række afroamerikanske mennesker i 1950’ernes USA.

Serien bygger på en bog fra 2016 af samme navn og følger Atticus Freeman, der leder efter sin forsvundne far. Sammen med venner og familie bevæger han sig ud i en farlig verden, der ikke bare er plaget af racisme, men også overnaturlige monstre.

Titlen henviser nemlig til horrorforfatteren H.P. Lovecraft og hans univers af uhyggelige monstre, der befolker denne udgave af USA.

Også sci-fi-mesteren J.J. Abrams – der blandt meget andet har lavet seriefænomenet Lost og flere af de nye Star Wars-film – er blandt seriens producere. Det er altså nogle af branchens tungeste navne, som serieskaber Misha Green har bag sig.

Hun har tidligere skrevet for slavedramaserien Underground, men er ellers et relativt ubeskrevet blad.

Lovecraft Country kommer på amerikanske HBO til august og kan dermed forventes at få premiere omtrent samtidig på HBO Nordic.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro