Trailers
14. aug. 2024

Kraven the Hunter

Naturelskende massemorder giver klimasvin og korrupte lejesoldater tørt på i hæsblæsende trailer.

Af Karoline Balstrøm

Ud fra traileren at dømme bliver filmen om tegneserieskurken Kraven en bloddryppende fornøjelse.

Ikke meget afsløres om plottet til Kraven the Hunter, baseret på 60’er-Marvel-tegneserien af samme navn,men til gengæld får vi en vild introduktion til titelpersonens jagtstil.

Kraven, hvis borgerlige navn er Sergei Kravinoff, er en af de mest ikoniske skurke i Spider-Man-universet. I traileren er han på jagt efter mennesker, der alle får samme behandling som Bambis mor.

Efter 50 sekunder af traileren har jagtedderkoppen allerede præsteret en kavalkade af vanvittige aflivninger.

Han halshugger spontant en soldat med en bjørnefælde, og det bliver kun vildere, da Jonny Cash’ ildevarslende nummer The Man Comes Around begynder, og blodet flyder fra klimasvin og korrupte lejesoldater.

Tidligere var der et rygte om, at selveste Keanu Reeves skulle spille Kraven, og den hæsblæsende trailer har da også tydelige John Wick-træk. Men den snart 60-årige stjerne afslog desværre rollen.

I stedet er det 34-årige Aaron Taylor-Johnson (Kick-Ass), der skal stå for morderne.

Taylor-Johnson træder efter sigende snart ind i Hans majestæts hemmelige tjeneste som den nye agent 007, så det er lidt af en fangst at få ham med på projektet.

Oscar-nominerede J.C. Chandor (Margin Call) instruerer denne sjette film i Sonys Spider-Man-univers, men det lader til, at man snildt kan nyde jagten uden af have de foregående film skarpt i hukommelsen.

Kraven the Hunter får dansk biografpremiere den 12. december.

Trailers
01. juni 2026
Selv i døden træder avisen på Bo Green Jensen

Selv i døden træder avisen på Bo Green Jensen

Ifølge Weekendavisen var Bo Green Jensen ”mest elsket” for sine klummer og digte. Det ligner et forsøg på at forskyde hans eftermæle, så det retfærdiggør afskedigelsen af en vigtig stemme i dansk filmkritik.

Trailers
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Trailers
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Trailers
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Trailers
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
Trailers
30. maj 2026

Ben’Imana

Jagten på sexafpresserne
Trailers
29. maj 2026

Jagten på sexafpresserne

Ladies First
Trailers
28. maj 2026

Ladies First

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Trailers
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Trailers
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Trailers
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro